index

Lars's jordomrejse. Side 6 Cairns, Kurunda og Great Barrier Reef i Australien.
Tilbage til forrige side fra Northern Territory.	Tilbage til forsiden.
27-10-2013. Dagen startede med et par timer i et kulturcenter. For nogle af de andre turister var det første gang, de stiftede bekendtskab med aboriginernes historie og kultur, jeg har nu oplevet det tre gange. Men det er fint, at der gøres noget for, at den oprindelige befolkning og deres levemåde ikke glemmes. Ritualerne, historierne, malerierne. Det kan bare ikke opveje den frygtelige behandling, som abor...iginerne har været udsat for af den hvide mand - jeg har været inde på det før. Jeg er blevet meget grebet af historierne og malerierne, som udtrykker et tæt forhold til naturen. De indfødte var afhængige af, hvad naturen kunne give dem af mad, husly osv. Derfor beskæftigede de sig meget med det, lavede historier om dyrenes oprindelse, om naturens magt, om forholdet mellem de forskellige stammer, og deres prikmalerier er meget flotte, som dette, der hang på væggen i centeret.
Det var præcis som at køre i en kabinelift i Alperne om vinteren. Her var det bare ikke over sne og pister, men over tropisk regnskov. Området til højre er kulturcentret.
Midt på turen kunne man stå af og gå en tur i regnskoven, altså på gangbroer! Skoven er meget tæt, øverst oppe er der næsten lukket for lysets adgang. Kun et par procent af lyset når bunden.
Jernbanen blev for over 100 år siden bygget som forbindelse til minedriften i bakkerne. Nu er minerne lukket, men jernbanen bruges stadigvæk af de lokale og af turister fra hele Verden.
Det var en fantastisk tur. På billederne kan man slet ikke fornemme, hvilken bedrift det har været for over 100 år siden at bygge banen med adskillige broer og tunneller på den skrå bjergside.

28-10-2013: I dag gik turen til Daintree Nationalpark, der ligger ved Port Douglas 120 km nord for Cairns. Igen regnskov og igen sejlads på en flod, denne gang Daintree River. Chaufføren var af den slags, der mente, at når han havde et headset, så skulle det også bruges. Han snakkede stort set hele tiden. Jeg havde igen privilegiet at sidde foran i den firhjulstrukne bus. Jo, der er mange fordele ved at rejse alene,men sgu også ulemper. For eksempel er det ikke noget ved at spise ude, når man kun er i selskab med sig selv, så det gør jeg sjældent. Det bliver mest til brød, pålæg og frugt købt i det lokale Trica, som her hedder Woolworth. Denne udsigt nyder jeg hver morgen fra min altan.
Vandet i svømmepølen er 28 grader - mindst.
På vej ud til Daintree langs Stillehavskysten.
Der dyrkes mange sukkerrør her i troperne.
Der dyrkes også bananer.
De høstede sukkerrør læsses i disse vogne, 10 tons i hver.
Denne kabeltrukne færge trak os over floden.
Udsigt over Stillehavet, hvor Daintreefloden flyder ud.
Her høstes der te. Kendere siger, at den smager fremragende.
Til venstre: To skilte, som vi så mange af i dag: Bump på vejen og kasuar forude. Kasuaren er en truet art, men har den vane at krydse vejen, når der kommer biler. Til højre: Her er skiltene igen, efter at en spasmager har bearbejdet dem lidt.
Det ligner en strand på en tropisk ø i Stillehavet, der hvor regnskov og strand går ud i et. Det er faktisk også det, det er, bortset fra, at Australien ikke er en ø, men et kontinent.
På sejlturen kunne man tydeligt se mangroven. Mangrove er alle de plannter og træer, der har tilpasset sig livet i fugtige områder med tidevand.
Denne lille fugl har bygget rede og ligger fredeligt og ruger, indtil vi kommer for tæt på.
På hjemturen mødte vi dette flotte sceneri.
29-10-2013: Jeg har været ude på The Reef, som vi Aussier kalder det. Tirsdag sejlede jeg med katamaran ud til Great Barrier Reef. Vi sejlede 70-80 km ud på 80 minutter. Tre forskellige steder derude lå båden stille, så vi kunne snorkle i en lille time hvert sted. Det var ikke noget problem at snorkle, selv om jeg aldrig havde prøvet. Man trækker bare vejret igennem et plasticrør, der stikker op over vandet. Jeg har ingen undervandsbilleder, men jeg kan forsikre for, at det var lissom på films - koraler og fisk var præcis så forskellige og farvestrålende, som vi ser det i naturprogrammer fra revet. Det var en ubeskrivelig oplevelse.
Hvis nogen har lyst til at se undervandsbilleder, så kik på min brors billeder på linket herunder. Undervandsbilleder fra Similan Island. Kopier hele smøren og sæt det i browseren. Ud for Cairns ligger disse skovbeklædte øer.
Der lå flere andre både rundt omkring på revet, men det var ikke overfyldt. Hov, der var hende med bagpartiet igen.
Koraløerne ligger helt op til få cm under vandoverfladerne.
Her kan man fornemme revet.
Bagpartiet på båden kunne sænkes ned, så man kunne glide ned i vandet derfra. Jeg mente altså ikke bagpartiet til højre!
Der var en dejlig afslappet stemning på båden. Personale og besætning var unge mennesker, der helt åbenlyst nød deres job.
30-10-2013: Onsdag og torsdag har jeg ikke været på tur, men har bare tullet rundt i byen. Der er stadigvæk mange turister her, især backpackere. Af 'almindelige' turister er der mange kinesere og japanere, og man hører også ofte det germanske sprog. Det gælder iøvrigt alle de steder, jeg har været. Højsæsonen i Cairns er overstået nu, og i den våde periode er der færre turister. Det bliver varmere, og luftfugtigheden nærmer sig det ulidelige, siges det. Derudover regner det flere timer i døgnet, dog fortrinsvis aften og nat. Her nogle billeder med et lille indtryk af bymidten med masser af butikker, rejsebureauer og spisesteder.
Cairns Central. Foran den lille lokale jernbanestation ligger dette storcenter med butikker og spisesteder. På størrelse med Rosengårdcentret i Odense, men altså i to etager.
Det er selvfølgelig helt naturligt med flotte palmer her i troperne.
Ja, det er en lækker pool, jeg bruger den flere gange om dagen.
Langs strandpromenaden, The Esplanade, er der installeret mange madlavningssteder med gasgrill. Her hygger man sig om aftenen.
Bag lagunen anes havet, som ingen bader i. Det er snart sæson for brandmænd, her kaldet jellyfish, og man kan aldrig vide sig sikker for hajer.
Til venstre: I 1956 blev den olympiske flamme ført fra Cairns langs øst- og sydkysten til Melbourne, som afholdt De Olympiske Lege det år. Til højre: Det var kun Darwin, der blev angrebet under WWII. Anlægget her er til minde om de australiere, der mistede livet under krigen. Lige for tiden er Australien på vej ud af Afghanistan lissom Danmark. Sean, som var guide for os i Darwin, siger, at Australien følger USA i tykt og tyndt, når det gælder deltagelse i konflikter og krige. Det er helt naturligt, for det var USA, der efter angrebet på Darwin i 1942 reddede Australien fra at blive besat af japanerne.
Pelikan på stranden.
Jeg var på et kunstgalleri midt i byen. Der fik jeg seniorrabat på entreen - det har jeg sgu ikke prøvet før. Damen undrede sig ikke engang, da jeg sagde, at jeg havde alderen til seniorrabat. Ja, det er slut med at tro, at man ser ung ud .
Lagunen er populær på alle dage.
I nogle træer hundrede meter fra hotellet hænger der i hundredvis af det, vi ville kalde flyvende hunde. Her hedder de flying foxes og er noget større end deres europæiske fætre. Vingefanget er 50-60 cm, og når de hænger i træerne med vingerne foldet omkring sig, måler de 30-35 cm.
Billederne taler vist for sig selv.

31-10-2013: Klokken er 21.00 torsdag aften, og jeg har lige gået en sidste tur ad strandpromenaden og i byen. Det er sidste dag i Australien og lidt vemodigt. Jeg har haft så mange fantastiske oplevelser, som jeg aldrig vil glemme. I morgen fredag tager jeg til Hawaii, og det bliver også spændende. Jeg flyver til Sydney klokken 11.55 og videre derfra klokken 19.45 fredag aften. Så ankommer jeg til Honolulu klokken 08.30 fredag morgen, altså før jeg tog her fra Cairns. Jeg regner så med, at man kan se på mig, at jeg er blevet en dag yngre.	Farvel Australien, måske ses vi igen...
Se side 7 fra Hawaii.	Retur til forsiden.