Lars's jordomrejse.
Side 7 Hawaii.
Tilbage til forrige side fra Cairns og omegn..

Retur til forsiden
02-11-2013: På Hawaii.




Har lige været en tur i Stillehavet, det er stadigvæk omkring 26-28 grader. Nu er jeg rykket op på den nordlige halvkugle igen. Hawaii ligger nogenlunde på samme breddegrad som Ægypten, Mexico og Thailand, så selv om vi har den 1. november, er der ikke problemer med at holde varmen. Hotellet ligger to minutters gang fra stranden, og bydelen hedder Waikiki. Jeg bruger ellers fredagen på at komme mig over en slags omvendt jetlag - flyveture på hhv. tre og ti timer plus ventetid, ingen søvn på flyet, men til gengæld oplevede jeg en fantastisk solopgang i ti km højde. Jeg har vundet fire timer, men tabt en dag, så nu er jeg 11 timer bagefter Danmark.
 


Jeg har ikke været så aktiv i dag - en bustur til et par indkøbscentre og den sædvanlige svømmetur ved Waikiki Beach . Ellers har jeg bare nydt at gå langs strandpromenaden og i byens mange butikker.

I morgen søndag har jeg lejet bil og skal en tur rundt på øen. Oahu er ca. 70x50 km, og der venter store oplevelser ifølge Marie, som har boet her.

Det kunne såmænd godt være Kerteminde Nordstrand, bortset fra vandtemperaturen.

Nå ja, der er vist ikke palmer ved Kerteminde.

Hilo Hatties har 50-års jubilæum, og der er udsalg og gang i underholdningen med hawaiiguitar og dansepiger.

Bare rolig, piger, jeg har ikke købt kjoler til jer .

I det kæmpestore indkøbscenter bestod den ene etage af spisesteder, mindst 50 af dem.
03-12-2013:
Det har været en mægtig søndag. Jeg har besteget et vulkankrater, har kørt øen rundt i åben convertible, har set et buddhistisk tempel, og jeg blev nær sat fast af det amerikanske militærpoliti. Aloha siger jeg bare.

Jeg havde fedtet lidt og lejet en bil i Annie-klassen, men hos Alamo syntes de, at jeg skulle køre i en Chrysler 200 Convertible. Dem havde de lige så mange stående af, og om jeg da ikke godt ville opgraderes for bare 20$? Det ville jeg godt. Det var en sand fryd at køre rundt i 27 grader og høj sol, mens vinden gennemblæste mit hår.
Jeg ved ikke, om denne model importeres til Danmark. Chrysler 300 kender vi, men 200?
På 15 sekunder gled taget ned i bagagerummet. Manøvren kunne kun udføres, når bilen holdt stille.

I baggrunden af bilbilledet ses en af de mange strande, der er hele vejen rundt om øen.

 

 

 
Lige syd for Waikiki ligger en udslukt vulkan, Diamond Head. Marie havde sagt, at den skulle jeg selvfølgelig bestige. Det gjorde jeg så, men det var igen lidt en udfordring for mig, jeg har lidt højdeskræk, især når der er lodrette skrænter lige på den anden side af rækværket. Men når jeg så bliver overhalet af en grinende japansk familie med både bedstemor og småbørn, kan jeg godt se komikken i det. Der var flot udsigt over Waikiki og Honolulu fra militærets gamle udsigtspost på toppen.
Jeg overlevede og betragtede det som en sejr i stil med turen i Kings Canyon i Australien.

 

Der var også et par tunneller og flere ståltrapper på vejen op til udsigtspunktet.
Efter denne oplevelse gik dagen slag i slag. Fantastisk natur hele vejen og mange indtryk i de små byer langs kysten. Det er på norddelen af øen, at de største bølger plejer at komme, og det er der, de professionelle surfere holder mesterskaber, men i dag kneb det med bølgerne, og der var ikke mange surfere på havet. Så blev jeg til gengæld ikke generet af dem de to gange, jeg badede.

 
Da jeg kørte sydpå igen, befandt jeg mig pludselig på en femsporet highway mod Honolulu. Jeg havde GPS, så det var nemt at finde rundt, og efter et kvarter drejede jeg af mod Pearl Harbor, som jeg endnu ikke havde besøgt. Det skete så heller ikke i dag. Jeg forvildede mig ind på militært område og blev stoppet af en flink militærbetjent, som lod mig køre tilbage, da han havde set på mit kørekort, at jeg var fra Danmark. Han var fuld af lovord om vores land, og især Copenhagen var han vild med. Måske tager jeg derud i morgen mandag igen, denne gang på en organiseret bustur.
Der ligger flere store og små øer langs kysten.

 

 

Goat Island hedder den lyse ø ude i havet.

Længere mod nord faldt jeg for dette smukke scenarium.

Øen bliver kaldt Mexican Hat, gad vide hvorfor .

Her i bugten var der lidt bølger, og det var sjovt at mærke de vældige kræfter, da jeg dyppede mit luksuslegeme i det varme vand.


Et par surfere forsøgte sig med ringe held.

Uden mad og drikke... Lunch i dag bestod af banan og skinkesandwich.

 

 


Det er ikke Sukkertoppen i Rio. Kristus er også på Hawaii. Jeg så flere store kirkegårde, som var inddelt efter de forskellige trossamfund - der var også en afdeling for krigsveteraner.

En bjergkæde deler øen i øst og vest.

I Valley of the Temple lå dette buddhistiske templel. Det blev bygget i 1968 i anledning af 100året for de første japanere på Hawaii. Det er en tro kopi af et meget anerkendt tempel i Japan.

 


Imponerende.

Klokken betjenes via den tykke træstamme.

Buddhafiguren var omkring otte meter høj.

Et hawaiiansk tempel.

Flot symmetri.

Flere steder reklamerede man med friske rejer, det skulle prøves.

Butter garlic shrimps med ris og salat samt et stykke ananas til dessert.

Her badede jeg også.

Vindmøller var et særsyn, også i Australien.
Her vises lige de sidste billeder fra Hawaii.
 

 

 

 

 

 

 

 

 

Selvfølgelig ser et toiletpiktogram sådan ud på Hawaii.
 
Der er statuer af den gamle royale familie rundt om i byen. Hawaii var i det 19. århundrede et forenet kongedømme. USA annekterede øerne i 1898, men de fik straks selvstyre. Først i 1959 blev Hawaii optaget som USAs 50. stat.

Den berømte Waikiki Beach er 3,5 km lang og er fyldt med hoteller, souvenirbutikker og restauranter.
 

Store forhold. Der er kæmpestore hoteller overalt, og limousinen er langt fra et særsyn.

Hawaiiansk og engelsk er de officielle sprog på Hawaii, men der tales også meget kinesisk og japansk.
06-11-2013 i Los Anderledes.
På vej hjem.

Femenhalv time i Los Angeles International Airport er lang tid, når man nu bare vil hjem. Godt man har sin Mac.

Var tidligt oppe i morges for at tage på den 28 timer lange hjemrejse. Det var lidt vemodigt at tage afsked med den afslappede by og varmen, som man godt kan vænne sig til. Gik i går en tur med kameraet og samlede lidt indtryk, var i vandet et par gange og måtte til sidst se i øjnene, at en eventyrlig rejse nu var ved at være slut. Der har været rigtig mange oplevelser, og det er ikke muligt at prioritere, hvilke der var de bedste. Alle dage har på hver deres måde været fantastiske, og jeg har nydt hvert et øjeblik.


Lidt statistik er der altid med, så her er der lidt fra turen:

46 dage hjemmefra, 11 forskellige lufthavne med 25 timers ventetid, 13 gange i luften i tilsammen 55 timer, 25 timer i tog, 4000 km i 4WD, 700 km i almindelig bil, 150 km med katamaran, mange km på gåben. Syv forskellige hoteller plus luksusopholdet hos Kathryn, en togkupe og seks forskellige stationære telte.

 

Nu er det snart slut, og jeg vender hjem til det danske efterår. Det skræmmer mig ikke.
 
Retur til forrige side. Retur til forsiden.