Lars's jordomrejse.
Side 3 Sydney og Adelaide i Australien.

Tilbage til forrige side fra Melbourne

Til forsiden.

06-10-2013:
 

Så gælder det Sydney. En times flyvetur mod nordøst, og vupti er der 27 grader og høj sol. Lækkert hotelværelse på 12. etage med udsigt. Gik lige en lille tur for at få et indtryk af byen. Efter en gåtur på 30 minutter, igennem Hyde Park bl...andt andet, stod jeg lige der, hvor det sker. Der var rigtig mange mennesker på havnen, der er stort flådebesøg, og der spilles rugbyfinale i aften. Den ser jeg fra lædersofaen på Hotel Cambridge. Er lidt træt efter en hård uge i Melbourne og omegn, og i morges var jeg oppe 05.30. De stjal lige en time, da de indførte sommertid klokken 02.00, nu er jeg ni timer foran jer.
Sidder og spiser dansk rugbrød. Det købte vi hos Det Danske Hus i Melbourne (skulle bestilles tre dage før) og glæder mig til seks dage i Sydney
 

Første indtryk af Sydney Opera House.

Det er ikke Dødens Gab, men Operahuset.
Her er Sydney Harbor Bridge, som jeg IKKE skal op på.
Billedet er taget fra Operabaren ind mod byen. Det lille band til højre i forgrunden spillede selvfølgelig 'Get Lucky'.
07-10-2013:

Jeg laver jo disse opdateringer til mig selv som en slags dagbog, der hjælper mig til at huske turen, når jeg engang sidder og mimrer på plejehjemmet. Hvis andre kigger med, glæder det mig, og hvis det bliver for overvældende, kan man jo bare koble mig fra. Men jeg har ihvertfald en pragtfuld tur, og det er en stor fornøjelse at sidde og lave disse indslag med billeder og det hele.
Jeg var på tur i Den Botaniske Have, som også ligger nede ved havnen. Jeg kørte en tur rundt med et lille futtog, og det var da meget sjovt. Men dels er botanik ikke en af mine spidskompetencer, dels er det vist ikke den helt rigtige årstid til at se en botanisk have i fuldt flor.
På havne er der restauranter og butikker. Der var en udstilling af dansk kunsthåndværk/arkitektur, og Lego har selvfølgelig lavet en model af Operahuset, som man kunne købe.
 

Jeg har købt billet til musicalen 'South Pacific', som jeg skal ind og se på onsdag. Vi havde en LP med sangene i mit barndomshjem, så jeg glæder mig til et genhør.
Man bliver aldrig træt af at kigge på Operahuset. Der tilføjes nye dimensioner, hver gang man ser det fra en ny vinkel.
Kigger man godt efter, sidder der en kakadue oppe i træet.
KAKADU? KA' DU.

Jeg har været på havnerundfart. I stedet for at vælge en morfartur med en magelig turbåd, tog jeg med en jet boat. Det var vildt sjovt! Selv om vi havde regnslag på, blev jeg totalt gennemblødt og måtte gå hjem og skifte tøj for ikke at redde mig en ny forkølelse.
Videoen fra youtube siger lidt om, hvor vildt det var.

Se en video fra en sådan sejltur på Youtube på nedenstående link:

GoPro | Sydney jet boat ride 2012the uncut jet boat ride

 

Jeg synes ikke rigtigt der sker noget i mit liv, så derfor har jeg lige været i biffen. Verdens største IMAXbiograf (siger de). Så 'Gravity' i 3D med specielle briller på. Det var en spændende oplevelse sådan at være med ude i rummet. Jeg ved ikke, om filmen er kommet til Danmark, den skal absolut ses i 3D, for historien er i sig selv ikke noget særligt, men det er 3Deffekterne. 

08-10-2013:
I dag tog jeg en hop on-hop off-bus og blev i tre timer kørt rundt i byen med kommentarer på ægte australskengelsk i øresneglen. Det er en fin måde at opleve de forskellige kvarterer på. Bussen kørte også ud østpå til den berømte Bondi Beach og rigmandskvartererne, der ligger højt oppe med udsigt til Stillehavet mod øst og Sydneys skyline mod vest.
Ellers spadserer jeg meget rundt i bymidten og på havnen, er snart fortrolig med de mange forretningsgader, de små stræder og Darling Harbour samt selvfølgelig Broen og Operaen. Man kunne godt få lyst til at bo her i nogen tid og bare leve i hverdagen.

Højhusene dominerer bymidten, men der er også gamle bygninger fra den britiske tid.

Broen og Operaen.
Futurisme.
Bondi Beach ser lækker ud. Jeg forlod ike bussen for at se den nærmere an. Der kommer vist et par strande mere på min tur.
El Alamein-fontænen til minde om de faldne australske soldater i Slaget om Nordafrika.
09-10-2013:

Jeg var i Operahuset for at se 'South Pacific' i dag. Det var i Joan Sutherland Theater, ikke i den store koncertsal. Operaen er kæmpestor, rummer flere teaterscener og over 100 rum til diverse brug. Men jeg springer over rundvisningen, det er det ydre indtryk, der fascinerer mig.
South Pacific foregår under Anden Verdenskrig på en ø i Stillehavet, hvor de amerikanske styrker slås lidt med japanerne om herredømmet. Stykket er en kærlighedshistorie og ret banal, men handler i virkeligheden om racisme, og det vakte stor opsigt og forargelse, da stykket kom frem i 1949, især i de amerikanske sydstater, der ikke kunne sige sig fri for at have et anstrengt forhold imellem de forskellige etniciteter. Det emne fænger ikke rigtig i dag, og slet ikke i et multietnisk land som Australien. Men det var en flot opsætning med danseoptrin og selvfølgelig alle de kendte sange, som jeg kunne mindes fra min barndoms godt slidte LP.
Ellers gik dagen med at tulle rundt i byen. Der er stadigvæk flådebesøg fra alverdens lande, og marinerne fylder godt i bybilledet. Der var også parade i gaderne, det gik jeg dog glip af.
Jeg kan forresten ikke lade være med at beundre den fantastiske infrastruktur, man har i Sydney. Der er massevis af tunneller, underjordiske parkeringer, fodgængerbroer og expressways i flere etager.

Der er heavy traffic på en del brede veje gennem byen, men fortovene er brede, og der er også fodgængerområder eller gågader mange steder. Her kunne Anker Boye lære noget - der kan sagtens være plads til både trafik og fodgængere, også i Odense.

Her kan man tydeligt se de mennesker, der hver betaler cirka 1500 Dkr for at gå en tur på broen. Jeg tager hatten af for dem. Jeg indrømmer gladeligt, at jeg er en kylling, og ikke ti vilde kænguruer kunne få mig derop.

Så tæt kom jeg på Broen. Der er fortov/gangsti for almindelige fodgængere over til nordsiden af havnen, men det skulle jeg ikke lige prøve...
Broen blev bygget under depressionen i 1930erne og gav arbejde til 3000 mand i ni år.
Et skønt virvar af lystsejlere, gamle træskibe og et enkelt krigsskib. Samtidig med flådebesøget er der Tall Ships Festival, og omkring 30 flotte gamle skibe har sat deres præg på havnen.
Detalje fra Operahuset

10-10-2013:
 

Det var varmt i dag, i byen op til 39 grader. Jeg var på heldagstur til Blue Mountains; derude blæste det, og der var kun 29 grader.
Blue Mountains er en del af en bjergkæde, der strækker sig over 3000 km vest for Sydney. Den har fået navnet, fordi de mange eukalyptustræer derude afgiver dampe, der er blålige. Faktisk kunne man godt fornemme det blå skær, der ligger over området.

På vej derud besøgte vi Featherdale Wildlife Park, der præsenterede et hav af dyr fra den australske fauna, især mange fugle, men også wallabyer, dingoer, koalaer osv.

Det kendteste monument i Blue Mountains er De Tre Søstre, en sandstensformation. Aboriginerne har et sagn, der fortæller, at en høvding fandt ud af, at en fjendtlig høvding fra en anden stamme ville bortføre hans tre døtre. Derfor forvandlede han dem til stenstøtter, og det er altså dem, man kan se i Blue Mountains i dag.
Der går forresten også en historie om, hvordan kænguruen fik sit navn kangaroo. Da de første englændere gik i land i Australien, mødte de en flok indfødte, som de prøvede at kommunikere med. Pludselig sprang der en flok dyr hen over stranden, som de hvide ikke kendte. 'Hvad er det?' råbte de. Aboriginerne kunne jo ikke forstå, hvad de sagde, så de svarede: 'Kangaroos', som på deres sprog betyder 'Jeg forstår ikke hvad du siger'. Så nemt fik det underlige dyr altså sit engelske navn. Ingen har kunnet give en bedre forklaring på navnet, så det passer nok...

Der var også mulighed for at prøve et par svævebaner, hvorfra der også var en fantastisk udsigt. Den ene gondol havde glasbund, så man kunne se direkte ned i dalen, den svævede hen over. Jeg måtte lige synke et par gange, men overlevede. Der var 270 meter derned - eller seks sekunder, som den morsomme fører sagde. Jeg prøvede også Verdens stejleste jernbane, som havde en hældningsgrad på 50. Det var da stejlt, men ikke videre sindsoprivende.

Efter et kort besøg i en hyggelig lille bjergby kørte vi hjemad. Vi stoppede kortvarigt ved den olympiske by, hvor OL i år 2000 blev afholdt. Derefter blev vi sat af vest for Sydney der, hvor Parramatta River bliver til fjorden og senere havnen ved Sydney. Her sluttede turen med en sejltur på 20 km ind til byen.

 





11-10-2013:

I dag har jeg været et smut i Watsons Bay. Det tog ikke lang tid med en hurtig katamaranfærge. Det er herude, ved South Head, indsejlingen til Sydney Harbour starter. Derfor var der før i tiden militæranlæg, så man kunne forsvare byen. Der er stadigvæk militære områder derude. Ellers er det en hyggelig lille by med lækre små strande. Jeg spiste lunch hos Doyles, som Kathryn havde anbefalet. Det blev altså ikke på selve restauranten, det havde jeg ikke lige... tid til, men på deres cafeteria.

 

Dejligt at sidde og nyde udsigten. Det var tilpas temperaturer i dag, omkring 23 grader.

Hvis man sejler stik øst herfra, kan man se nordspidsen af New Zealand på et tidspunkt, og noget senere rammer man Chiles kyst.
Fin udsigt til Sydneys skyline igen igen.
Udsigt mod syd.
Denne lille strand hedder Lady Bay, og her er nøgenbadning tilladt. Der er dog ikke meget lady over den person, man kan skimte.
Der hvor stranden starter, midt i billedet, tog jeg sandalerne af og vadede i vandkanten og rundt om pynten på klipperne nærmest i billedet. Skønt! Vandet var ikke under 22 grader.
En hilsen til Lisa:
Det var her på den ydmyge cafe 'Slip Inn' midt i Sydney, at Frederik mødte Mary. Det er man selvfølgelig stolt af.
12-10-2013:


På tur i Adelaides bymidte, som ligger lige rundt om hjørnet. Der er en typisk gågade med typiske butikker og centre, som vi kender det fra andre større byer. Gammelt og nyt mødes, og der er ikke de store overraskelser. Men man lukker alle butikker klokken 17, det er jo lørdag, så det blev lidt kedeligt og ensomt at gå rundt derinde.

 

 

Bemærk de to hvide Rolls Roycer og de tre mænd med de sjove hatte.

Jeg fandt ikke ud af, hvad det er for et spændende byggeri, man har gang i.
 
På anbefaling af Kathryn tog jeg så en sporvogn ud til Glenelg, som ligger mod vest ud til den store bugt St. Vincent. Det viste sig at være en rigtig hyggelig by med palmer, mole, strand og cafeer, som Kathryn ganske rigtigt havde fortalt, og det var skønt at sidde i sandet og spise kinesisk take-away i solnedgangen.

 

Stranden ved Glenelg.

.

 

Jeg tror mange Adelaideborgere tager herud lørdag aften for at spise og more sig.
 

 

 

 

 

 

Det var så den dag med en flot solnedgang.

13-10-2013:

 

 

 

 

Next Stop: Alice Springs i Midt-Australien.

Klik her for at se denne side.

Regnvejr og 13 grader her i Adelaide. Nu går turen i luksustoget The Ghan op til Alice Springs. The Ghan er som taget ud af en Agatha Christiekrimi, 'Mordet i Orientekspressen' fx.
Håber jeg overlever.

Har så lige oplevet de længste minutter i mit liv:
Ved ankomsten til stationen opdagede jeg, at min iPhone lå på hotellet endnu. Hurtigt tilbage og op på værelse 443. Stor lettelse, katastrofe afværget. Nu sidder jeg og venter på at borde toget. Det bliver spændende.

 

 

Til Forsiden.