Lars's jordomrejse.
Side 2:  Melbourne i Australien.
Forrige side.

 

 

 

27-09-2013:
Så er jeg nået til Melbourne, hvor jeg de næste ti dage har base hos Jenn og Kathryn.

Her et billede af dem.
 

 

29-09-2013:

I dag i nærheden af Norlane, Victoria, Australia

Nu har jeg været her et par dage, har kigget mig omkring i nærområdet. Vi har i dag søndag været på tur sammen med Mom og Dad, som er på besøg her i weekenden, bl.a. til Turquay, et fashionabelt boligkvarter ved havet. Det er tæt ved Australiens sydligste punkt, hvis man altså ser bort fra Tasmanien.
Vi spiste lunch på restaurant At The Heads i vandkanten. Jeg fik barramundi, en torskelignende fisk. Smagte også som torsk. Nice.

 

"Min" bil. Mest almindelige bilmærker
her er Toyota og Holden, som i vores
del af Verden hedder Opel.

 

Og så kører de den forkerte vej rundt i rundkørslerne.

 

Lavvande ved Barwon Heads.
Dinner i vandkanten.

 
Surfere venter på bølgen ved Winkipop.
Udsigt fra bordet i At The Heads.

 
30-09-2013:
Kathryn bor i Geelong, som er en forstad 70 km vest for Melbourne.
I dag var vi inde i byen, her er et par fotoindtryk.
På torsdag har jeg byen på egen hånd i 13 timer,
mens Kathryn er på arbejde.

 

En rigtig storby med mange skyskrabere.

 
Sådan en farvestrålende hytte ved stranden kan erhverves for en mindre formue, når der ellers er nogen, der vil sælge. Meget pittoresk indslag i bybilledet.
 
Kunst i byen: 'Coming and going'.
Jeg skal vist have pudset linsen i højre side.

 
Byen set fra St. Kilda Pier.

 

 

Rosellaer er der mange af. Det er farvestrålende vilde papegøjer, jeg håber at komme tættere på dem en anden gang.

 

 

- - - - -
NB:
I've been here for four days now, and I haven't seen one bloody kangaroo yet!
På den anden side, så går der heller ikke isbjørne rundt i Københavns gader, som nogen tror .

 

01-10-2013:
Vi var på tur i dag igen. Målet var Great Ocean Road, som strækker sig fra Warrnambool i vest til Torquay i øst, 243 km, hvoraf de fleste løber langs kysten.
Vi startede klokken 07.00 fra Geelong og kørte mod Warrnambool i storm og regn. Vejret blev bedre efterhånden, og sidst på eftermiddagen var det dejligt solskinsvejr. Dagen var fyldt med oplevelser, billederne giver kun et ringe indtryk af en fantastisk dag.

Great Ocean Road blev påbegyndt her efter Første Verdenskrig. Det var et beskæftigelsesprojekt for de Victoriaborgere, der havde deltaget i krigen (og som havde overlevet den).

Klippekysten.
London Bridge hedder det her. Indtil 1970 var der en naturbro over til øen. Ingen var på broen, da den styrtede sammen, men mange på øen måtte evakueres med helikopter.

En strand og een af de mange besøgende turister  
Disse klippeformationer kaldes de tolv apostle. Der har aldrig været tolv, og der bliver færre og færre, efterhånden som de nedbrydes.
   
Lidt inde i landet er der tempereret regnskov med bl.a. kæmpebregner og vandfald.
 

Erskine Falls, 30 meter højt.

  
02-10-2013:

Havde en pudsig samtale forleden dag i en coffee-shop her i Geelong:

Coffee-man: So where are you from, mate?
Me: I'm from Denmark.
C: Denmark, Denmark, let me think... Yeah, we have a guy working in our kitchen from.... no, he's Danish....
M: But then he's from Denmark!
C: Okay, he's from a small town called Odense, I think he said.
M: Odense? That's where I come from!
C: Are you putting me on?
M: No, I'm not!

Det viste sig, at det var Anders, der voksede op i Oluf Bagers Gade 4-5 km fra hvor jeg bor. Vi fik en snak om, at Verden er lille, når man sådan kan mødes på den anden side af Jorden. Han havde boet i Australien i tre år og var vældig tilfreds med det.

 

     
Hernede blomstrer æbletræerne lige nu.
Sådan kan man også bygge sin dagligstue.
04-10-2013:


Heldagstur til Phillip Island.
 Fredag var jeg på Phillip Island, som ligger halvanden times kørsel syd for Melbourne. Tony, chauffør og guide hos Bunyip Tours, gjorde sit til, at det blev en god dag i selskab med et internationalt hold af turister.

Første stop var på en vildtstation eller zoo, om man vil. Her arbejdede man også med at bevare de truede dyr, især koalaen.

    
Jack klipper et får på hele to minutter, men det er også kun fordi han gør sig umage for at vise os hele arbejdsgangen. Fat i forbenene, om på ryggen og så ellers i gang.

Fåret var ret godmodigt, fandt sig i den hårdhændede behandling uden at kny. Måske ved hun, at det snart bliver rigtig varmt, og så er det rart at have mistet overtøjet. Der går et år, til klipningen gentages.
 Der er et stort indhold af lanolin i pelsen, fedtet at røre ved.

 
Tilbage til Moonlit Sanctuary: Den tasmanske djævel er på størrelse med en fransk bulldog.
Dingoen, Australiens vilde hund, er en truet art. De her var lidt sky og så triste ud. Det er jo det evige dilemma: Skal nogen dyr lide i fangenskab for at racefællerne kan overleve, eller for at mennesket skal lære noget om Verdens dyr...
Sidste stop på turen var på den vestlige spids af øen.

 
Det er her, på den sydlige del af vestspidsen, at de små pingviner går i land i tusmørket. Det var dagens store oplevelse. Desværre var fotografering streng forbudt, men hvis man søger på 'Phillip Island pinguins' kan man se masser af billeder.
Pingvinerne går i land efter at have været på havet hele dagen. Nogle bor ganske tæt på stranden, andre går op til to kilometer op i bakkerne for at finde deres hjem. De bor i menneskeskabte huse, som dette, eller de graver huler i sandet under vegetationen, som er en art spinat.		   
Nogle afskedsbilleder fra Melbourne:

 

 

06-10-2013:
Klokken er 06.25 søndag morgen, og turen går nu til Sydney mod nye eventyr. Det har været en stor fornøjelse at bo her i Geelong hos Jenn og Kathryn, jeg har følt mig som en del af familien og har også haft mange dejlige oplevelser. Tak Jenn og Kathryn!
 
Forrige side: Hongkong  =  forsiden.

Næste side: Sydney