"Gravene" hugges direkte ind i klipperne, og hullet i klippen laves stor nok til at kunne rumme en hel familie. Indgangen er dog kun så lille, at en kiste lige kan komme derind.
Alt bliver gjort med håndkraft, altså en almindelig hammer og en mejsel.
Det tager 1 mand ca. 1 år at lave sådan en gravplads, og i den tid, laver han ikke andet.
Herfra stiger den afdødes sjæl op til de guddommeliggjorte forfædres rige og hans Tau­Tau billede anbringes på en høj balkon med udsigt over de smukke grønne dale i Toraja­land.
Det er en meget speciel oplevelse at sidde på hotelterrassen om aftenen og nyde insekternes sang sammenblandet med de dystre trommetoner og sørgesang fra begravelsesceremonierne oppe ad bjergsiderne.
I disse bjergene er der utroligt smukt.
De få jævne arealer, hvor der er jord, er udnyttet til rismarker, og flere steder er markerne lavet op ad bjergskråningerne, sådan at det ser ud som kæmpestore trappetrin til bjergtoppen.
Vandet må jo ikke løbe væk fra markerne, så de er lavet i terrasser med støttemure af sten på sten.
Hvor der ikke er plads til en hel rismark, har man plantet kokospalmer, kakao- og kaffe­planter og en mængde andre nyttige planter. Det regner jævnligt heroppe, og da der også er en dejlig varme, er der utroligt frodigt overalt. Slyngende mellem markerne og i skellene ser man den ene større eller mindre flod efter den anden. Det er som om, at vandet pibler op af jorden alle steder her i bjergene.
Vandløbene bliver brugt til at overrisle ris­markerne med i den tid, de skal være overrislede.
I vejkanten ligger kaffebønner til tørre. Småbønderne dyrker selv deres kaffe. Frugterne plukkes når de er modne og lægges til tørre i solen ved vejsiden.
Derefter ristes de i en gryde over åbent ild, og til sidst males de i en kaffekværn.
1 tsk. malet kaffe i koppen, og der tilsættes kogt vand.
Sådan drikkes der kaffe på Sulawesi. Det kan drikkes, men Nescafe er nu bedre.