Slægtninge skal overholde en række tabuer, bl.a. en risfaste på flere dage, ligesom der danses og synges. Derpå følger Mabalong ceremonien, hvortil der igen slagtes en gris og en bøffel og slægtningene er i sort.
Liget lægges i en kiste af sandeltræ i facon som en tongkanan og bringes ud af huset dækket med et glitrende ligtæppe og placeres på en åben forhøjning neden for risladen. Imedens forberedes et billede (Tau-Tau) og et begravelsestårn og en stor sten anbringes midt på landsbyens ceremoniområde.
Begravelsens anden fase finder sted på dette område, der som regel er landsbyens fællestorv, der til lejligheden er blevet udsmykket med flag og et til lejligheden byggede begravelsestårn.
Ceremonien strækker sig over flere dage.
De første 2-3 dage går med modtagelse af gæster og om aftenen med rituelle sange og trommerytmer.
Ved den ceremoni vi deltog i, var der samlet 4 døde, så der var hundredvis af gæster.
Alle medbragte gaver (vi medbragte et karton cigaretter til 10 kr.), og alt blev indført i en protokol, for man skulle jo gerne kunne give det samme, når man engang bliver inviteret til begravelse hos de besøgende.
Gæsterne ankommer som regel samlet fra de forskellige landsbyer eller hver klan for sig.
De bliver så ført i position ind på ceremonipladsen af traditionelt festklædte værter, og ført til gæstehuset, hvor de bliver bespist. Gæsternes medbragte gaver bliver så vist frem på ceremonipladsen og ført til protokols.
Der var blevet givet 22 vandbøfler til ceremonien, og de skal ofres. Blodet samles i bambusbeholdere og fordeles blandt gæsterne. Begravelsen kulminerer med den rituelle slagtning af op til 100 bøfler, hver med et enkelt sværdhug i halsen.
Ret uhyggeligt at overvære, men stemningen på ceromonipladsen gjorde det alligevel spændende og interessant.