I gå-afstand fra Rantepao ligger den 3-400 år gamle landsby PALAWA, som godt nok stadig er beboet, men som nærmest ligner et frilandsmuseum.
Et par kroner giver adgang til at bese byen og dens specielle landsbyhuse.
Beboelseshusene (Tongkonan) ligger på en lang række langs landsbygaden.
Alle husene har det smukt svungne tag, som symboliserer stævnen på et skib.
Husene er flot dekorerede både med udskæringer og maling og på den forreste midterstolpe bliver hornene af de vandbøfler, der er ofret ved tidligere beboeres begravelsesceremonier sat op.
På den anden side af "gaden" ligger så hvert enkelt hus.s rislade (lumbung).
Risladerne er knap så store som beboelseshusene, men er som regel flottere dekoreret. Risen er jo livets vej, så den skal have det godt.
Risladerne er bygget på pæle, og arealet under dem benyttes til samlingssted for befolknin­gen. Der er dejligt køligt i skyggen, her ved ækvator, hvor solen står helt lodret på himmelen.
Husene er meget gamle. De går i arv, og det er nu 11. generation, der bebor dem.

I landsbyerne møder man de meget venlige beboere, specielt børnene. De er meget nysgerrige, og et bolcher fra lommen bringer smilene frem.
I en lysning nær ved landsbyen, findes byens mindeplads. Man sætter en sten, en såkaldt monolit, for hver afdød person man har begravet i en klippehule.