De voksne i landsbyen så vi ikke meget til. De kom først hjem fra marken i mørkningen, og uden strøm, er der kun den smule lys, som en enkelt petroleumslampe giver.
De taler kun deres lokale sprog, så kun via guiden er det muligt at snakke med dem.
Landsbyen består af 4-5 huse, som er flikket sammen af forhåndenværende materialer, og så lige et enkelt torajahus bygget i den gamle stil. Dette er det fælles gæstehus, som kun bruges, når der kommer gæster, eller når der afholdes ceremonier.
Gæstehuset blev stillet til vores disposition. Der er ingen møbler i sådanne huse. Kun et par forhøjninger til at sove på - og det var uden madrasser.
Vask og tandbørstning måtte foregå ved et vandhul med en rislende kilde nogle hundrede meter derfra og toilettet var i det fri under træernes kroner - eller hvor man nu kunne finde på at gå hen.
En "hård" nat ventede, men en dejlig kølig og solklar meget tidlig morgen stod for døren.
Næste dags vandretur førte os gennem andre smukke rismarker, over mindre bjergkamme, hvorfra der er fantastiske udsigter, og ned i dalene, hvor vandløbene snor sig. Vandretur i den temperatur og luftfugtighed, giver sved på panden, så der er intet, der kan forhindre en i at smide bukserne og hoppe ud i floden, når den alligevel skal passeres. Vandet kommer fra jorden og er dejligt rent og køligt.
Alligevel bør man ikke drikke vandet. Selv de indfødte koger deres vand, før det drikkes, og de er altid venlige med at fylde vores vanddunke op.
Pauserne blev som regel holdt i skyggen af en rislade i en af de små landsbyer vi passerede. Beboerne kom så altid for at snakke og for at ryge af vores cigaretter.
Cigaretterne er lavet af lokalt tobak iblandet nelliker, så man tror, det er jul, når man er blandt rygere.
Piranus.s moders landsby PANGLULUON, i Semialadistriktet, var det næste overnatningssted.