Rantepao er også et godt udgangspunkt til trekkingture ud i vildnisset og ud i de mest primitive samfund, som findes ude i bjergene og de afsidesliggende dale.
Piranus var også vor guide på en 3-dages trekking ud i marker, regnskov, kaffeplantager, dale og bjerge omkring Rantepao.
Starten var landsbyen Nangala, hvor der var et kæmpetræ fyldt med sovende Flyvende Hunde (store flagermuslignende dyr med et hoved som en grisehandlerhund). De bruger samme træ dag efter dag.
Derfra begyndte en 3 dages vandring ud i mark og skov, dale og bjerge.
Selv om vi troede, at vi skulle ud i "ingen­mandsland", gik der aldrig mere end ½ time, uden at vi gik forbi beboelse af den ene eller anden slags.
Lige fra små landsbyer til enkeltliggende stråhytter.
Alt er meget primitivt, og vi nåede snart uden for el-ledningernes rækkevidde.
Overalt møder man folk der arbejder. Enten i rismarkerne eller ved vandbøflerne eller i skoven.
Bourgonville og orkide blomster om kap i kanterne af skoven og i markskellene.
Selv her langt uden for "lands lov og ret" møder man børn, enten nogle der arbejder i mark eller skov, eller som er på vej til eller fra skole. Det er ikke unormalt at børnene går 5-10 km. for at komme til en farbar vej, hvor de kan blive hentet af en Bemo.
Selv om der er 9 års skolepligt, er det dog ikke noget man tager så tungt. Hvis lillesøster skal passes, eller hvis der er travlt i marken, bliver børnene bare hjemme for at gøre dette arbejde.
Børnene er søde og nysgerrige. Bolcherne fra lommerne gjorde altid stor lykke.Første overnatningssted var landsbyen Bamba i Bokin-distriktet.
Der var kun een voksen hjemme i landsbyen, og det var den kvinde, der havde født sidst. Hun passede børnene, som ikke var i skole eller arbejdede i marken.
Børnene legede rundt om i landsbyen, og de havde overhovedet ikke noget legetøj. De brugte, hvad de kunne finde, eller en flettet bold af bambusblade.