Og nu tilbage til landsbyen Buri, hvor begravelsesugen stadig er i gang. Vi kom tilbage den dag, hvor den store vandbøffelofring skulle finde sted. Vi havde på fornemmelsen, at det ville blive ulækkert, og at vi snart ville køre igen, men at sidde her blandt lokalbefolkningen og føle deres ekstase, var noget helt særligt. For dem er drabene en fest og en æresbevisning til den døde. Bøflerne skal dræbes for at den afdøde kan ride på dem til de dødes verden og til evigheden, og jo flere og jo flottere dyr der ofres, jo bedre får den døde det hinsides. Så vi blev til den bitre ende. Efter drab på ialt 16 bøfler.

Her er 3 billeder fra ceromonien.
Først bliver bøflerne vist frem. Dernæst kommer de ind een efter een og får et hug i struben med en machete, hvorefter de falder om, når blodet er løbet fra dem. Nogen gange forsøger de at rejse sig efter 5-10 min., og folk bliver så helt ophidsede. De ser det som et godt tegn til den afdøde.
Til sidst lå der 16 døde vandbøfler hulter til bulter på torvet, og først derefter gik man i gang med at partere dem. Kødet blev delt ud til deltagerne - efter en helt speciel ceremoni. Vi var heldigvis ikke med på listen.

Det var en speciel, men meget oplevelserig dag på et slagteri, hvor enhver dyreven ville have pisset i bukserne af forargelse.