Næste dag var næsten udelukkende en tur gennem regnskoven.

Hvis vi havde troet, at vi skulle høre alle de fremmedartede fugle i skoven synge - og måske høre et rovdyrs brølen, blev vi klogere. Milliarder af insekter inde i skoven havde så travlt med at gnide deres ben, eller hvordan de nu frembringer deres lyde, at man overhovedet ikke hørte andet, end en konstant og høj summen.
Kun en enkelt slange mødte vi. Blot man holder sig til stierne, kan man undgå at komme i konflikt med dem, for de er mere bange for mennesker, end vi er for dem. Og de ved, at stierne benyttes af mennesket.

Trekkingturen sluttede i Sangale, hvor man serverede den bedste og koldeste øl, man havde længes efter hele den lange varme dag i regnskoven.

En oplevelsesrig uge i Tana Toraja var slut og endte i natbussen tilbage til Ujung Pandang, hvorfra vi fløj til Bali.

Men det er en anden historie.

Det kan du læse om her.