2014 Sri Lanka - Dagbog. Har du lyst til at læse om landet Sri Lanka, så læs dokumentet Fakta om Sri Lanka her.
Se billederne fra turen i original størrelse ved at klikke her.
Rejsen til Sri
Lanka er købt hos CC-Travel og er en 16 dages rundrejse. Alt er nu pakket og klart, og toget går til København, efter at vi har spist morgenmad inde hos Martin, som har fødselsdag på afrejsedagen, den 11-01-2014. Overnatning i København, før turen starter 12-01-2014 med fly syd-øst over med Emirates Airline, først til Dubai og derefter videre til Sri Lanka.
Planmæssig
ankomst 13-01-2014 kl. 0830 - Sri Lanka tid.
13-01-2014. Efter 6 timers flyvning til Dubai, næsten 4 timers ventetid der, og endelig 4 timers flyvning, landede vi i Colombo, som er hovedstad i Sri Lanka. Vi landede kl. 0903, lokal tid. Lang ventetid på kufferterne. Endelig kom vi ud i det dejligt varme vejr og mødte vores chauffør, som hedder Sameero, men vi kalder han blot Sam. Vi er hans eneste gæster, så vi blev kørende i en nyere personbil med aircon. Vi kørte mod vores første mål, det første hotel i byen Sigirya. Det tog 4 timer ad overfyldte gader ind midt mod øen. Trafikken er katastrofal. Alle kører som se ejer hele vejen, og de mange biler krydser sig ud og ind mellem hinanden. Mange af overhalingerne ville have givet mange klip i kørekortet i Danmark, inkl. vores chaufførs. Man kører i venstre side - siges det, men det skal nok laves om. Dog kun som et forsøg, fortalte Sam, således at det kun er for lastbiler, at højrekørslen gælder det første halve år. (joke) Vores hotel er helt nyt. Det ligger nærmest ude midt i den frodige urskov. Der er langt til den nærmeste nabo, men heldigvis han vi spise på hotellet. Undervejs hertil havde vi holdt lunchpause ved en sø, hvor vi fik en god omelet. Øl hernede hedder Lion, er er brygget på licens fra Carlsberg. Og de smager da også fint. Flaskerne indeholder 650 ml. så én øl er nok - ad gangen. Resten af dagen slappede vi af efter en lidt anstrengende flyvetur. Ella fik sig også en svømmetur i poolen, selvom der lige kom en mindre troperegnskyl midt på eftermiddagen. Og så regner det altså. Til aftensmad fik vi en asiater-ret med kylling, rejer, champignon og ris. Og godt blandet op med chilli-sovs, så i aften var det helt i orden, at øllerne er så store hernede. Derefter kaffe på altanen til lyden af tusindvis af cikader, som summer overalt hernede, når det bliver mørkt ved 18-tiden. I dag har temperaturen været meget behagelig. Knap 30 grader og solen brændte ikke så stærkt igennem de spredte skyer. Og så tidligt i seng, for vi starter i morgen kl. 7.
14-01-2014. Vi kørte de ca. 18 km ned til Sigirya, hvor vi beså og besteg Løveklippen. (Bynavnet Sigirya betyder "Løveklippe") Det er en 200 høj klippe med lodrette kanter hele vejen rundt.
Her står Ella ved adgangen til klippens top. Man kan se, at indgangen har været formet som forenden på en løve, sådan at man skulle gå ind i munden på løven, for at komme ind til opstigningsvejen. På toppen af klippen har Ceylons tidligere konger i det 5. århundrede bygget sin fæstning på toppen.
Vi gik op af de i alt 1202 trin til toppen.
Halvvejs oppe på den lodrette klippevæg, var der en grotte, hvor der dengang blev malet flotte billeder på væggen. De kan ses endnu. Det er skønne kvinder med gode fordele og uden ret meget tøj på.
Videre op til toppen ad interimistiske stilladser og trapper. Da fæstningsværket bestod - indtil 1300-tallet, foregik opstigningen på bambusstilladser, holdt fast til klippekanten i udhuggede huller, som ses rigtig mange steder endnu. Nedenfor klippen var der bygget fæstningsværker og en 10 meter bred og 5 meter dyb voldgrav, som man fyldte med krokodiller. Enkelte efterkommere af disse frygtindgydende dyr er endnu tilbage. Vi så nu ingen. Overalt er der vandkanaler, så området altid havde vand. Hernede havde kongen også et sommerpalads, for udenfor regntiden, var der ikke nok vand oppe på klippen. Oppe på toppen havde kongen ladet bygge sit vinterpalads, som har været meget storslået. Heroppe er der foruden paladset mange vandcisterner og badeanlæg, og lidt væk fra paladset, har hans 500 (ja femhundrede) koner boet. Her var også dansehaller og audienshaller, og selvfølgelig også templer. Det var en storslået oplevelse at se, og anstrengelsen ved opstigningen var hurtigt glemt.
Her er Ella og Poul helt på toppen.
Heroppefra var der en fantastisk udsigt hele vejen rundt over det flade landskab nedenfor og klipper i forskellig højder i baggrunden. Det flade område er nærmest kun jungle, og man kan af og til se vilde elefanter.
Her er vi på vej nedad igen - ad næsten halsbrækkende gangstier og ståltrapper. Ikke noget for folk med højdeskræk. Men det virker nu sikkert nok.
Løveklippen, som her ses fra afstand, er Sri Lankas største turistattraktion.
Efter en stor oplevelse på Løveklippen, kørte vi 60-70 km. sydpå, hvor vi kom til nogle andre gamle kongers gamle by. Et stort område ved navn Pollonnaruwa. Her er der gamle templer, paladser og andre monumenter samlet på et større område. Vi kørte rundt og beså de forskellige stede. Flere steder er der lavet rekonstruktioner af bygningerne, som har været meget storslåede.
Her står Ella ved en ruin af noget, der nok har været et tempel. Mange steder var der opstillet budda-figurer i mange forskellige størrelser. "The ancient city" Kalder de området. Dengang havde kongerne vist storhedsvanvid, men de holdt ikke så længe, for der var mange der efterstræbte magten, og alle mistede den på et tidspunkt. Denne by blev derfor kun 250 år, før indtrængende fjender lagde byen øde, og den blev overgroet i ny jungle. Først i nyere tid er den opdaget igen, og er nu delvis udgravet igen. Byen var "levende fra ca. År 1100 til midt i 1300-tallet.
Nu havde vi sådan set nok i dag, og vi begyndte hjemturen. Chauføren havde på forhånd fået både penge og besked på, at vi skulle have frisk frugt hver dag.
Indkøbet skete ved een af de utallige salgsboder der er langs vejene. Her ses både "vores" bil og dagens frugtbod i baggrunden (og Sam)
På vejen holdt vi i dag frokostpause på et lille familiested, hvor vi fik en lunch-buffet af udelukkende lokale retter. Temmelig meget af det smagte faktisk godt, og der var nok af det. Og prisen på 125 kr. inkl. cola og en stor øl, var der bestemt ikke noget at sige til.
På vores videre færd hjemad kom vi forbi et stort fladt og frit græsareal, hvor vi så 4 vilde elefanter græsse. Godt nok på lang afstand. Måske heldigvis.
Billedet er lidt uklart, for det er taget med kraftig zoom.
Undervejs hjem til hotellet kom vi også forbi simple boliger. F.eks. denne, som må siges at være en lerklinet hytte.
Og et andet sted en landsby-cafe og butik. Primitivt, men virksomt.
Vi var tilbage på hotellet ved 17-tiden og trængte til en svømmetur i poolen. Det har været en oplevelsesrig dag, som vi slutter med buffet i hotellets restaurant, samt afslapning på terrassen i den dejligt varme sommeraften.
15-01-2014.
Det tordenregnede
fra morgenstunden, og regnen fortsatte faktisk indtil ved 14-tiden.
Så paraplyen kom godt i brug. Vi kørte i dag til byen Drambulla. Her ligger det største og bedst bevarede grottetempel i hele landet. Man skal op ad en masse trapper - op ad klippesiden, før man når frem til de 5-6 huler heroppe. Egentlig har det været én stor grotte, men den er delt op i flere mindre. I grotterne findes den største samlede mængde af Buddafigurer. Nogle lavet af træ og andre af mursten.
Den største er en 14 meter lang liggende Budda.
Her er lige nogle billeder fra hulerne.
Herinde er der højtideligt og værdigt, og mange Sri Lankanere sidder fordybet i bøn rundt omkring. Der foregår også små ceremonier anført af en munk. Loftet er overalt malet i mønstre og figurer, og nogle af malerierne er næsten 2000 år gamle.
Udenfor er der damme med man og specielt den smukke blomst LOTUS.
Og det vrimler med aber. De er frække og vælter skraldespandene for at finde noget spiseligt.
Udenfor var der en kæmpe guld-Budda, der sad over hovedindgangen.
På vores videre
færd mod Kandy, besøgte vi også lige et gammelt tempel ved en sø,
som siges at være landets ældste stenbygning. Opført imellem 8. og
10. århundrede. Det hedder Nalanda Gedige.
Længere fremme kom vi til "spiceroad", hvor der på en ca. 5 km lang strækning ligger en mængde små økologiske landbrug, der dyrker alverdens naturmediciner og krydderier. Vi besøgte én af disse, og her så vi - og fik fortalt - hvordan planterne ser ud, og hvordan de dyrkes. Indenfor fik vi ser hvordan de fremstillede deres produkter.
Vi fik også prøvet deres salver og massage.
Ved 14-tiden nåede vi frem til Kandy, landets næststørste by. Beliggende i 500 m. s højde over havet.
Byen Kandy, set fra et udsigtspunkt udenfor byen.
Vi blev indlogeret på Queens Hotel, som er bygget midt i 1800-tallet i engelsk kolonistil. Efter lidt frokost blev vi kørt til både et flot udsigtspunkt og også til 2 værksteder, som fremstillede ædelstene og batik. Det er da flot at se, men man føler sig næsten presset til at købe noget. Vi kunne holde for presset og fortsatte ned i byen igen.
Vi blev sat af ved en stor hal, hvor der skulle være danseopvisning. Først 5-6 forskellige folkedanse eller måske gude-danse, udført af flot udklædte dansere. Til en musik bestående af trommer og et kæmpekonkylie. Opvisningen sluttede af med ilddans, hvor 2 af danserne til sidst spiste ild og slutteligt gik på Brændende gløder med bare fødder. Det lignede bestemt ingen illusion - og han havde bare fødder - og gløderne var glødende.
Herfra kunne vi gå ned til det store tempel, som er landets vigtigste, thi herinde opbevares én af Buddas tænder.
I aften er her fuldmåne, og befolkningen har altid fri på dagen op til fuldmånen. Så her var forfærdeligt mange mennesker, der skulle ind og bede, lægge blomster til Budda og måske få et glimt af Buddas tand.
Efter lang tid venten kom vi i køen forbi et lille glughul ind til tempel indret, hvor tanden er opbevaret i et stort guldalter. Så vi så den såmænd slet ikke.
fterhånden orkede vi ikke de mange mennesker mere og forlod derfor helligdommen, og gik hjem til hotellet og spiste lidt og kommunikerede med hjemstavnen via internettet.
16-10-2014.
I dag startede vi med at køre nogle få km i byen Kandy til "The Royal Botanic Garden". Det er en stor park, grundlagt helt tilbage i 1100 tallet. Her er alle mulige forskellige eksotiske planter og tropiske træer. Meget flot. Og i dag havde vi solskin.
I en gruppe træer holdt en hel koloni af flyvende hunde til. En sjov skabning: lille hund i krop og hoved, men med flagermusvinger. De hang i toppen af træerne med hovedet nedad, hvis de da ikke lige fløj rundt.
Parken er også et yndet sted til
for nygifte par til optagelse af det traditionelle bryllupsbillede. Bemærk lige det kæmpe træ bag brudeparret.
Herefter kørte vi 40 km. ud i bjergene til byen Pinnawala, hvor vi besøgte et elefantbørnehjem.
Det var en fantastisk oplevelse.
Der var sjovt at gå rundt mellem de over 50 elefanter i alle størrelser, som gik rundt herinde i området. Hverken elefanterne eller os var lukket inde. Men der var mange elefantdrenge, der løb rundt og holdt styr på flokken, så de ikke gjorde os noget.
4 gange dagligt får de mindste af dem sutteflaske. Det var sjovt at se. De kunne tømme en hel liter sutteflaske på ganske få sekunder.
Flere gange om dagen bliver hele flokken af elefanter ført igennem byen og ned til floden. Her bader de, og det kunne vi se fra en restaurations terrasse.
Det var meget interessant og spændende at se. Specielt de mindste af dem nød det. De legede med hinanden, og tit kunne man kun se snabelspidsen af dem.
Og vi skulle da også lige ned at hilse på dem. Drengen, der passede på dem, var da heller ikke spor uvillig til at modtage en mønt, for at fotografere os.
Så havde vi kun tilbageturen tilbage af dagen, og den foregik sædvanligvis på jævle vis i den tætte trafik, men igen nåede vi uskadte frem til Queens Hotel i Kandy. Endnu en god dag var overstået. Det begyndte at regne igen på hjemturen. Aftensmaden bestod af en god buffet på hotellet. Og der var telefonkontakt til nogle derhjemme.
17-01-2014. Vi beså 3 templer og en thefabrik undervejs.
Første stop var et tempel ved navn Gudaladeniya, som er opført af sten og ligger meget smukt. Templet er delt mellem hinduer og buddister.
Bag templet lå der en børnehave. Jo, sådanne har man også her. Børnene er i uniform og ser ud til at opføre sig eksemplarisk. Deres legetøj og legeredskaber er dog langtfra i samme standard, som i vesten. Men det er vel ligegyldigt, når man har det sjovt, med det man har.
Det næste hedder Lankatilaka og er også fra 1100-1200 tallet. Det har store udskårne døre og de originale malerier ses indvendigt stadigt på lofter og nogle vægge.
Det 3. Tempel hedder Embekke Devale. Det er fra det 14. Århundrede og tilegnet hinduguden Skanda. Foran templet er der en meget flot overdækket bygning med flot udskårne søjler i træ. Tidligere blev hallen brugt af stedets konge som audienssal og retter-sted, og senere Til religiøse formål.
Ad meget snoede veje kom vi efterhånden op i 900-1000 meters højde, og her ligger theplantagerne.
Overalt vokser der theplanter side om side, række efter række. Et meget flot grønt og frodigt syn. Det ene flottere end det andet. Vi standsede ved en the-fabrik, hvor bønderne kunne indlevere deres theblade. Alt sammen plukket med håndkraft ad tusindvis af kvinder. Flere gange årligt går de rækkerne igennem og plukker alle de nye blade, næsten på samme måde, som vi klipper hæk. I fabrikken tørres thebladene, renses og behandles ellers på lidt forskellig vis, så det bliver netop den slags the, man ønsker. Derefter sendes det til et pakkeri og derfra videre til grossister og eksportører. Dette er rigtig Ceylon the.
Midt på eftermiddagen nåede vi frem til den højst beliggende by på øen, nemlig byen Nuwara Eliya. Her blev vi indlogeret på Hotel Ceybank Rest, som er et gammelt hotel i gammel Viktoriansk stil. Meget flot udvendigt fra, men meget slidt indenfor. Men restauranten var god og rimeligt billig. Så her fik vi frokost og senere aftensmad også. Temperaturen heroppe er kun på 19 grader og endda i solskin.
Vi gik en tur ned i byen til Central Marked, hvor der herskede travlhed iblandt de mange boder. Og det er ikke turist tingeltangel de sælger, men alt hvad lokalbefolkningen behøver i dagligdagen. Ville dog ikke bryde os om at købe f.eks. kødvarer her, for der sværmede med fluer. Men frugt og grøntsager så lækre ud.
I morgen middag
skal vi med toget til byen med det mærkelige navn Ella.
18-01-2014. 200 kr. havde vi givet for transporten og nu ville de have yderligere 300k kr. for at vi kunne komme ind i parken.
Herefter brugte vi en 3 timer til at gå end rundtur oppe på plateauet, der skiftede mellem åbne mosearealer og ellers den originale urskov.
Vi havde troet,
at vi ville få noget dyreliv at se, men det blev kun til en enkelt
sommerfugl, og den var ikke engang særlig farverig. Men dyr var der.
For vi kunne høre dem inde fra skoven. De åbne arealer bestod af
nærmest mosejord eller spagnum, altså et perfekt voksested for
rhodedendrum. Og her voksede de da også vildt alle vegne, men på
nuværende tidspunkt var de ikke i blomst.
Da vi var færdige med vandringen, blev vi kørt til den nærmeste togstation ved navn Pattipola. Her måtte vi vente godt 2 timer på toget. Der er en meget lille station, men vi så 3, 4 eller måske endda 5 ansatte. Hver havde deres funktion, som en gammel DSB mand nok ville kunne huske fra tidernes morgen i Danmark. Stationsmesteren var en høj flot fyr i en meget fin hvid uniform og fin kasket. Det eneste vi så han lavede, var at give de ankomne tog et emblem eller lignende, som skulle bevise, at netop dette tog havde passeret. Og der kom kun et tog hver anden time.
Toget var proppet af mennesker, så vi måtte stå op de første 3-4 stationer, men så steg de ud næsten alle sammen p.g.a. Én eller anden festival i denne by. Herefter havde vi en behagelig togtur på bjergkammen nedad mod lavlandet. Snart kom vi ned i højden, hvor der bliver dyrket the, og overalt voksede thebuskene på skråningerne. Det var meget flot.
Slutteligt stod vi af i en kendt by, men kun kendt p.g.a. Navnet, nemlig Ella. Byen er opkaldt efter et nærliggende flot vandfald (som vi så på vej væk fra byen). Så her på billedet ses Ella under Ella.
Vandfaldet hedder Rawana Ella. Rawana er navnet på en hindu-gud. Det er ham/hende med abehoved, og Ella betyder "GOD" på det lokale sprog. Og det passer jo godt nok til den Ella vi kender.
Da vi stod af
toget, stod Sameero og ventede på os. Vi kørte til udkanten af byen
og fik lunch på et hotel med en meget flot udsigt ned i dalene.
Vi fortsatte sydpå, indtil vi kom til Det Indiske Ocean på sydøstspidsen af Sri Lanka.
I byen Tissamahara blev indlogeret på et meget flot hotel ved navn Hotel Chandrika. Vi boede i et flot værelse og lige udenfor var der en flot palmehave, og ved siden af et dejligt swimmingpool. Nu er vi jo nede i varmen igen, så det var dejligt med en svømmetur. Poul er på vej ud for dyppe tæerne.
19-01-2014.
Vi blev hentet kl. 0530 af en 4-hjulstrækker Safaribil og kørt Ned til parken. De næste timer kørte vi så rundt inde i parken, som måske er på størrelse af Lolland. Herinde går alle dyr rundt blandt hinanden, og det er alle vilde dyr.
Elefanterne var nu ikke så vilde, for de gik da pænt lige forbi vores køretøj uden at gøre os noget. Vi så også en masse antiloper og vandbøfler. Sidstnævnte lå og gassede sig i søerne med kun hovedet stikkende op. I søerne var der også krokodiller, og vi så flere ligge og dase på søbredden. Vildsvin i flokke, påfugle i massevis og de mindre desmerdyr var der også en del af. Det er dem, der kan nedlægge cobraslange, som også findes hernede. Efter en god tur i parken var vi hjemme ved hotellet ved middagstid, og så legede vi sommerturister og dasede ved poolen resten af dagen.
Her lå engang en fin mondæn restaurant lige ud til vandet i Nationalparken. Det man ser på billedet, er det der blev tilbage, efter at tsunamien havde ramt landet meget hårdt. Mange - mange tusinde mennesker døde på Sri Lanka dengang, og nu står ruinerne som en slags mindesmærke over katastrofen.
På vej hjem standsede vi den daglige frugtbod. Her boede familien i en faldefærdig rønne ved frugtboden, men børnene så sunde og raske - og nysgerrige - ud. Ella skulle selvfølgelig hilse på.
En sød og glad lille pige.
20-01-2014. Ved 8-tiden checkede vi ud. Det er sidste dag med Sameera, og vi skal til Hikkaduwa, hvor vi skal være ved stranden i 6 dage. Derfor behøver vi ingen bil eller guide, så han kan tage hjem til Colombo til sin kone og børn. Undervejs så vi et saltindvindingsanlæg og helt på sydspidsen af øen beså vi et højt fyrtårn, hvorfra der var en fantastisk udsigt, både ind over Sri Lanka og ud over Det Indiske Ocean, både i østlig, sydlig og vestlig retning.
På et andet sted så vi også Blowing Hole. Og det er ikke eet af den slags der findes i sexklubberne eller på visse offentlige toiletter. Det lå i en klippespalte ud mod havet, hvor der nok var 20-30 meter ned. Midt i spalten var der hul ned til stranden, og når bølgerne kom ind og klaskede mod klippen, sprøjtede vandet op af dette hul. Et specielt naturfænomen. Ved 14 tiden nåede vi frem til Hikkaduwa, hvor vi blev indlogeret på Hotel Scandinavia.
Et næsten nyt lille hotel i turistklassen ejet og drevet af en Srilankaner, som er gift og bor normalt i Danmark. Men i turistsæsonen passer hun hotellet hernede. Søde og rare mennesker, og en meget dygtig kok i køkkenet. Nu skal der slappes af.
Startende med en kold øl, en tur i poolen, kaffe på værelset, en gåtur i byen og stranden.
Nede på stranden var vi heldige.
De lagde dem på stranden midt mellem tilskuerne, hvilket gjorde, at de allesteds værende krager ikke kom og tog dem, før de havde vandret de sidste par meter ned i vandet. Og væk var de så. De var ikke mere end 5 cm. store. Lidt mere om dette lidt senere.
Dagen Sluttede med en svinekotelet på et bord ved poolen på vores hotel. I byen havde vi i dagens anledning købt en flaske vin, og selv om det siges, at vin er meget dyrt hernede, synes vi nu ikke var så slemt. En fl. Rødvin af mærket 120 kostede 1200 Rupies, hvad der svarer til lige godt 50 kr. Den koster vel omkring 40 kr. i Føtex.
21-01-2014.
På det sted vi lå, kom der 4 kæmpe havskildpadder næsten helt op på stranden. Vi kunne gå id i vandet og røre ved dem, og endda håndfodre dem med salat. De er velkendte på stedet, og det siges at de nok er 75 år gamle. Det tror vi gerne, for vi har aldrig set så store havskildpadder. De er mere end 1 meter lange. Ellers snorklede vi rundt mellem koral-revene og så mange flotte fisk.
Spiste lidt lunch på en strandrestaurant og ved 3-tiden gik vi hjem til hotellet og nød resten af dagen ved hotellets pool.
22-01-2014.
Vi kom igen forbi skildpadde stedet, hvor National Wildlife Foundation holdt til. Vi faldt i snak med en ung ansat, og han viste os et lille indhegnet stykke strand, hvor de dem 6. Januar havde begravet en hel masse skildpaddeæg, som politiet havde konfiskeret fra nogle æggetyve. De skulle nu ligge i det varme sand, og man forventede, at bliver udklækket omkring den 19. februar. Sådan havde det også været med dem, vi så blev hjulpet i vandet forleden dag.
Vi blev i området og snorklede. 300 m ude i vandet er der et rev helt op til overfladen - langs stranden, og det gør, at der er helt stille vand indenfor på stranden. Her var der godt at snorkle blandt de koralrev, der var. Masser af farvestrålende fiks at se på. Denne aften spiste vi på Mammas, som vi de sidste par dage har fået frokost på, lige midt på stranden. Aftensmaden var dog noget afskyelig. Men endnu en dejlig dag var næsten overstået.
23-01-2014.
Galle er beliggende på en halvø på omkring 1 kvadratkilometer. Indenfor ligger en naturhavn, og derfor blev stedet i 1500-1600 tallet benyttet af koloni herrerne, Portugal. Senere erobrede hollænderne stedet, og hele halvøen blev omdannet til én stor fæstning. Alle murene og bastionerne står her endnu. Indenfor blev så bygget beboelser, lagerbygninger og også officielle bygninger, for på det tidspunkt var byen den vigtigste i hele landet. I 1600-tallet erobrede englænderne byen, og var her jo helt til 1948, hvor Sri Lanka blev selvstændige.
Det var meget varmt at gå rundt i den hyggelige lille by bag murene. Ikke overrendt af turister og der var dejligt fredeligt. Toget hjem kostede sørme det samme. Det var herligt at komme hjem ved 1630-tiden og blive afkølet i swimmingpoolen. I aften skal vi ikke i byen og spise. Vi har bestilt aftensmaden her på hotellet.
Hotellet, der som nævn er under 1 måned gammel, har p.t. kun udlejet 4 af de i alt 17 værelser. Og der er 5-6 ansatte, foruden ejeren, som også går rundt hernede lige for tiden. Ejeren er en Srilankansk dame, ved navn Sujatha Christensen, som er dansk gift og bor i Danmark. Hun vil bare kaldes Sussi. Hun har også familiehuset ved siden af, hvor hendes forældre bor. Hendes mand er ikke her nede, for han skal passe deres ferielejligheder på Marienlyst, deres møbelforretning i Vordingborg og deres importvirksomhed af manilamøbler. Og så bor de endda i Næstved. Deres voksne søn Lars, arbejder for CC-Travel, så det er nok derfor hotellet er kommet med i rejseselskabets hotel-register.
24-01-2014.
Vi blev kørt i hotellets Tuk-Tuk, en trehjulet lille motorcykel med plads til 2-3 passagerer på et tværstillet bagsæde. Og så er den overdækket. Heroppe er et af de steder, hvor Sri Lanka blev allerhårdest ramt af tsunamien den 26-12-2004. Her ligger jernbanen parallelt med kysten og kun små 100 meter fra strandkanten. Et passagertog på vej sydpå blev fanget ad de op til 8 meter høje bølger, tsunamien skyllede ind på stranden. Hele toget blev skyllet væk og 1500 mennesker døde her.
En lokal dame har lagt hus til et fotomuseum, hvor indsamlede billeder fra dengang blev vist frem. Og mange tegninger af børn om deres oplevelser dengang, de måske mistede både mor og far. 40.000-50.000 døde den dag i Sri Lanka.
Autentiske billeder.
og skolebørns tegninger af, hvad de oplevede.
Også i enkelte streger.
Og sådan så der ud i byen dagen derpå.
Der er på stedet rejst et kunstmonument over ulykken, lige som der er blevet opstillet en måske 20 meter høj Budda. Resten af dagen tilbragte vi på stranden. Besøget i museet gav tankerne frit slag til den frygtelige dag i julen 2004, hvor så mange mennesker her på stedet mistede så meget og oplevede så skrækkelige ting.
25-01-2014. Spiste på hotellet til aftensmaden. Den indtager vi først kl. 2030 hernede.
25-01-2014.
26-01-2014. Dagen tilbragte vi som de foregående, på stranden. Og maden indtog vi på hotellet.
Da kl. var 2015
kom bilen, som skulle hente os. Han sagde, at han godt nok var et
kvarter for tidligt på den, så vi kunne nå at spise færdig.
27-01-2014. Thomas hentede os på Fredericia Station.
Ella havde for nogle dage
før hjemrejsen fået en lille rift på skinnebenet.
Måske skrabt sig på en koral, eller løbet imod et sengeben. Trods
daglig påsmøring af pencilin-salve, blev såret større og større, og
der kom et mere sår lidt længere nede.
Så nu her et par
dage efter hjemkomsten, ligger hun udstrakt på sofaen med benet
opad. Og det gik da også over i løbet af et par uger.
Dette uheld kan dog ikke tage de fantastiske indtryk fra os, som vi har oplevet i de sidste 16 dage.
Denne tur kan varmt anbefales til andre, der har lyst til at besøge Sri Lanka. Billederne i dette dokument og mange andre billeder derude fra kan ses i original størrelse ved at klikke her.. |