Eurocamp 2012.
Campingtur i Provence, Sydfrankrig.

Se billederne fra turen ved at klikke HER.

 

 

Nu, hvor vi begge næsten er holdt op med at arbejde, tror vi, at vi får mere tid til at se os om. Vi har set meget af verden, men nok for lidt i Europa.

Så campingvognen er indkøbt og pakket, og vi er klar til en længere tur til Sydeuropa.

Vi satser på at nå til Provence, men hvis vejret er godt undervejs, kommer vi nok ikke så langt. Nu får vi se.

Første stop bliver domkirken i Köln, som Ella har villet se i flere år.

Søndag den 29-07-12.

I dag startede Eurocamp2012-turen.
Der var lige et par børnebørn, som havde sovet hos om i nat, der skulle afleveres – nogle naboer der skulle siges farvel til og det sidste skulle også lige pakkes ud i campingvognen.

Så klokken blev 14, inden den ”nye” Skoda var spændt foran campingvognen og klar til turen sydover.

1. stop var en grænseforretning i Harrietzlee, hvor der skulle provianteres med øl, vin og Cola + lidt lækket til ganen under den lange køretur.
Der var 17 grader hjemmefra, og det holdt sig næsten konstant hele dagen. En enkelt meget kraftig regnbyge nede i Tyskland, men ellers godt føre og meget gode motorveje. Elb-tunlen i Hamburg gav lidt kø-kørsel, men vi stod aldrig helt stille.

Ellers blev fartpiloten sat på godt 80 km/t, og det var sjældent, at vi blev nødt til at røre ved den. Søndag kører der jo ikke lastbiler i Tyskland, så vi havde 1. vognbane næsten for os selv.
Med passende pauser underveje, nåede vi ned til ca. 100 km. før Köln ved 23-tiden.
Her holdt vi ind på en rasteplads med restaurant og oplyste parkeringspladser, og her ”slog vi lejr” for natten.
Støttebenene blev slået ud og vi fik en mad og et glas vin, inden vi redte sengen og gik i seng i campingvognen.

Mandag den 30-07-12.
Tænk at vågne frisk og udhvilet efter 540 km.s motorvejskørsel til sent om aftenen. Og vi holdt heldigvis før trafikken fik det til at køre rundt i hovedet på chaufføren.

Vi er vist allerede begyndt at slappe af. For vi vågnede først da klokken var over 9. Og det endda selv om vi holdt lige ved motorvejens støjhelvede. Vi havde jo vore ørepropper, og det var fantastisk dejligt at få lov til at ligge ned på denne feriepause. Vi har før prøvet at sove i bilen, men et nedlagt forsæde er altså ikke det sammen som en vandret madras med sengetøj og det hele. Så minusset ved at skulle køre langsomt med campingvogn, blev opvejet af at kunne sove godt og længe under turen og vågne frisk til næste dags lange kørsel.

Her i de sidste år er de sanitære forhold på de tyske rastepladser steget meget i værdi. Man betaler 0,7 € for at komme ind, og så er der fri adgang til toilet, varmt vand og gode og meget rene faciliteter. Hver gang man har været på toilettet, kører toiletsædet automatisk rundt og bliver vasket og desinficeret. Og man får endda en billet ved indgangen, som giver adgang til køb for 0,5 € i rastepladsernes kiosker og restauranter. Og de kan gemmes i 1 år.
Morgenkaffen lavede vi i campingvognen og smurte os en mad, og morgentoilettet blev ordnet på rastepladstoilettet.  Det hele virkede fint og hygiejnisk.


Solskin og små 20 grader, da vi stod op.
Videre sydpå. Vi havde omkring 150 km. til Köln, og campingpladsen blev fundet via GPS.s IP-points. Det er en lille hyggelig plads med perfekte sanitære forhold.  Og lige ud til bredden af Rhinen, kun 5 km. syd for den gamle bydel af Köln. 


Her er et billede af camping-pladsen inde til højre, med domkirken i baggrunden.

Den hedder Campingplatz der Stadt Köln, Weidenweg 37, 51105 Köln, Deutschland,  og ligger på koordinater N 50.54.07 E 6.59.27.
Det kostede kun 20 € at overnatte her i alt inkl. strøm.
Vi parkerede m.m. og tog cyklerne frem og kørte ad stierne langs Rhinen ind til Centrum.

(Cyklerne står under kørslen inde i campingvognen. Der er plads nok til dem.
Det er meget hyggeligt at cykle langs floden og se på de forbipasserende flodbåde, som sejler tomme eller fyldte ad floden. De er lange men meget smalle og ikke ret høje.
I byen beså vi den fantastiske domkirke og gik de 509 trin op i tårnet, hvor der var en fantastisk udsigt over floden og hele byen. Det var en vindeltrappe hele vejen op, og ikke mere end ca. 1 m. bred. Vi blev helt rundtossede.

Derefter så vi os omkring i den gamle bydel og kvarteret omkring floden.
Ved Domhuspladsen ligger de fine hoteller og cafeer og forretningerne er de dyre mærkevare-forretninger.

En lang gågade var også fyldt med forretninger – og turister. (Vi købte ingenting).
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi:
Kölner Dom (egentlig Hohe Domkirche St. Peter und Maria) er en romersk-katolsk katedral i Köln og er byens mest kendte arkitektoniske landemærke. Byggeriet blev påbegyndt i 1248, men først afsluttet i 1880. Kirken blev udsat for de allieredes bombardementer under 2. verdenskrig, og den blev først genåbnet i 1956. Det er den kirkebygning i verden, der har den største facade, og den er også verdens næsthøjeste gotiske bygning.
Kölner Dom er på UNESCOs Verdensarvsliste.
 

Vi havde en hyggelig tur langs floden. Igennem de smalle handelsgader med havneværtshuse, cafeer, restauranter og mere lyssky kvarterer. Men også nye kvarterer, hvor gamle pakhuse var restaureret til moderne – og garanteret meget dyre lejligheder. Ligesom Frihavnen i København.

Aftensmaden havde vi i køleskabet, og den stod på hakkebøf og brasekartofler, som blev tilberedt i campingpladsens køkken, som var rent og dejligt. Vi spiste ved campingvognen i solnedgangen på højre bred af Rhinen.

Vejret i dag har været vekslende. Sol, skyer, enkelte regnbyger og omkring 20 grader. Det har været fint til det vi har brugt dagen til. Ikke for varmt og ikke for vådt.


Tirsdag den 31. juli 2012.
I dag skulle vi videre. Ella havde et sår på læben allerede inden vi tog hjemmefra, men det er blevet meget værre. Det er vist herpes, som er en virus, der specielt kommer til udbrud ved for meget sollys. Og det fik hun nok af i sidste uge på campingturen til Ronæs, hvor hun fiskede krabber med børnebørnene næsten hele dagen ude i det dejlige sommervejr.
Så GPS.s viste os til den nærmeste læge, som havde tid til os efter et lille kvarter. Han kunne blot konstatere, at det var herpes, og at der ikke var ret meget at gøre. Vi fik en recept på noget salve, som vi købte på et nærliggende apotek. Så håber vi det hjælper.
På den måde fik vi konstateret, hvor godt det tyske sundhedsvæsen virkede. Der var meget kort tids ventetid hos lægen, han var flink og engelsktalende og meget forstående. Vi skulle betale 10 € i ”startgebyr”, men ellers var alt venligt og gratis. Og de 10 € får vi refunderet, når vi kommer hjem.

Alt blev pakket, og turen fortsatte nu ned langs Rhinen på højre bred. Igennem mindre landsbyer og også større byer som Bonn. Bonn var jo Tysklands hovedstad fra 1949 til 1990, og den bærer stadig præg af at være en stor by. I 1990 blev Berlin jo udråbt til hovedstad, men nok ikke alle statsinstitutioner og verdensfirmaer er flyttet endnu.

Turen langs Rhinen bød på mange flotte udsigter og hyggelige byer. Vi kom til Koblenz, hvor Mosel løber ud i Rhinen, og hvor vinmarkerne begynder på de solbeskinnede stejle skrænter ned til floden. Her høstes vist ved håndkraft, for maskiner kan ikke køre her.
 
Vi fortsatte langs Rhinen, og bl.a. forbi Loreleyklippen, hvor vi slap forbi uden at blive forledt i uføre af den havfrue, der som sagnet fortæller, forledte søfolk til undergang.
Vi kom til Rüdesheim, som vi genså efter 24 år. Poul kunne huske, hvor vi boede på campingplads dengang, så det blev intet problem at finde et sted at bo.
En dejlig campingplads langs Rhinens bred, ved navn Camping An Rhein, Rüdesheim. (koordinat N49.97.77 E 7.94.00). Lige udenfor den meget turistprægede flodby. Her kostede overnatningen 27 € incl. alt.
Efter parkering m.m. på campingpladsen, tog vi ind til byen og genbesøgte bl.a. den berømte forlystelsesgade, Drosselgasse.
En meget smal gade op i byen fra Rhinen og til vinmarkerne ovenfor. Her er der liv og glade dage, men vi synes nu ikke det var så meget, som for 24 år siden. Krisen har også ramt her, eller også er det fordi det er en anden slags turister, der kommer nu. I forhold til dengang, mødte vi nu mange japanere, kinesere og østlændinge, formentlig russere.

Men det var hyggeligt at nyde et frisk koldt glas Riesling på en af de mange fortovsrestauranter.
Her er levende musik på næsten alle åbne restauranter, så man kan være heldige at drikke øl eller vin til mindst 3 forskellige musikere. Både stille musik og ”Lederhosen-musik”, hvor de tyske gæster skrålede med på teksten.

Vejret i dag har været sommer. Ingen regn eller blæst. Op til 25 graders varme og sol det meste af tiden. Det kan vi li`.

Sen aftensmad blev tilberedt på grillen og derefter godnat – på den helt stille campingplads.
I modsætning til den første overnatning på rastepladsen langs motorvejen længere oppe nordpå, havde vi ikke behov for ørepropper.

Onsdag den 1. august 2012.
Efter en stille og rolig morgentoilette og morgenmad, tog det os vel 10 min. at pakke sammen og komme videre sydpå.
Vi kørte lidt østpå til Wiesbaden for at komme over Rhinen, og derefter gik det vest-syd-vest ad motorveje til Kaiserslautern og til Saarbrücken, hvor vi krydsede grænsen til Frankrig og samtidigt krydsede temperaturgrænsen til over 30 gr. Vi havde sol fra en skyfri himmel hele dagen, og nåede op på 34 gr., inden temperaturen igen faldt til 28 lidt sydligere. Vi kørte til Metz og derfra stik syd til Nancy. 150 km. ssv derfor kom vi til Langres, og her besluttede vi at køre væk fra motorvejen og fortsætte mod Dijon. Det var dog også efter 500 km.s kørsel ad motorveje, og selv om vi så meget undervejs og holdt gode pauser, synes vi, at vi havde kørt nok i dag. Der er ikke ret mange biler på disse franske motorveje. I hvert fald ikke i forhold til i Tyskland, så farten var ret konstant. 90 km./t, for hernede må campingvogne godt køre stærkere. Vi fandt denne hastighed mest behagelig, og vi skulle jo ikke nå noget. Vi fulgte derved også lastbilhastigheden, som hernede er ca. 10 km. mere end i Tyskland.

Vi kørte fra motorvejen fordi vi mente, at det var nemmere at finde et overnatningssted ved landevejen nær Dijon på den måde. Men straks vi kom af motorvejen, lå der en lille campingplads, som vi straks valgte.
Det hedder Chambres D´Hotes. La Tour Aux 4 Vents og er beliggende på vej D428 ved Vej D6. Stednavn vistnok Flagey. (koordinat N 47.47.46, E 5.14.05).
Det er en lille improviseret campingplads, som ligger på en bondegård. Bondemanden har her fået et lille nebengescheft og har lavet 50 pladser til gennemkørende turister. Det er en rigtig bondegård, men de har bygget nye toiletbygninger m.m. – og de har åbnet et lille udsalgssted, hvor man kan købe is og brød og lidt at spise. Mest retter, som formentlig er købt i Aldi og så varmet i ovnen. Eller også frituremad.
Og det kostede ikke ret mange basseøre at overnatter her. Faktisk kun ca. 18 €. Men det var hyggeligt og folkene var meget flinke og rare. De forstod kun fransk, men det gik alligevel.
Vi købte et stort stykke pizza hos dem og en halv fl. vin, så vi var fri for selv at lave mad.
Vi havde egentligt glædet os til at sidde ude og spise maden, men netop som den var færdig, kom der et tordenvej sejlende indover med masser af regn og lyn. Men der var en lille hytte, hvor vi kunne sidde inde i og spise, og det var fint nok for os. Uvejret holdt dog hurtigt op, og snart blev det skyfrit og stjerneklart.
Her er næsten udelukkende hollændere, og det er tydeligt, at det er en overnatningsplads for dem på vej til Sydfrankrig, så der bliver ikke engang spurgt om, hvor mange overnatninger man forventer at bo på stedet. Ingen bliver her nok mere ene én nat.
Tordenbygen bragte temperaturen ned på et dejlige tempereret stade, og aftenkaffen kunne vi tage udenfor campingvognen i tørvejr.

Torsdag den 2. august 2012.
Videre sydpå. Det tager ikke mange minutter at pakke sammen efterhånden, så efter morgenmaden var vi igen på farten kl. 10.
Kun 20 gr. her til morgen, men det blev varmere i løbet af dagen, indtil de 30 gr. helt indtil kl. 19.
I dag kørte vi kun 340 km. sydpå. Det meste på motorvej.
Med passende pauser nåede vi syd for Frankrigs næststørste by Lyon, og 60-70 km syd for Lyon, svingede vi fra motorvejen i byen Chanas. Det var blevet varmt, og vi gad snart ikke køre længere.
Herfra fulgte vi Rhon-floden sydover, og kort efter fandt vi en lille campingplads på højre bred. Det er ved byen Andance. Her fører en ældgammel bro vejen over floden og ind i landsbyen. Lidt nord for byen fandt vi Camping Le Chatelet, som ligger dejligt ved floden. (Koordinat N 45.15.27 E 4.48.17) Pris for overnatning 18,60 €.
Campingpladsen virker lidt simpel, men den er velfungerende og her er, hvad vi skal bruge – inkl. godt vejr. Her er både egen restaurant og swimmingpool.
Vi nød resten af eftermiddagen på pladsen og i poolen og cyklede så ind til den lille købmand i byen for at proviantere.
Her i landsbyen er husene typisk bygget af råt tilhuggede klippestykker og husene ligger tæt – eller helt sammenbyggede. Typisk for landsbyerne hernede.
Her er en typisk meget smal gade i byen, og herunder får vi aftensmad.


 

               

Fredag den 3.august 2012.
I dag fortsatte vi sydpå og valgte at køre på mindre veje, som lå helt ned til Rhonefloden det meste af vejen.
Ned forbi Valence og Montelimar og næsten til Orange hvor vi svingede lidt vestover til byen Bagnols ved den lille flod Ceze. Her vidste vi der var en god campingplads ved navn Camping Les Genets Dór. (Koordinat N 44.10.25 E 4.38.12.)
Vi fik én af de sidste pladser og besluttede at blive her week-enden over.
Pladsen er dejlig. Blot er vi næsten de eneste på pladsen, som ikke kommer fra Holland.
 
Her er swimmingpool, og det var dejligt at blive kølet ned efter en varm køretur. Her er godt 30 gr. og en skyfri himmel. Alle pladser ligger inde under høje træer, så vi behøver ikke at slå solsejl op.
Og i træerne skriger cikaderne om kap i et evindeligt kor.
Pladsen ligger lige ved den lille flod Ceze, og den flyder med rent vand og ringe vanddybde. Så her nyder børnene at lege og bade i det dejlige vand.
Her glæder vi os til at slappe af i 3 dage.
Måske er der noget at se i omegnen.

Lørdag den 4. august 2012.
I dag har vi slappet af. Vi cyklede dog lige en lille tur ind i den lidt større landsby Bagnols sur Ceze, hvor bymidten består af gamle huse omkring torv og kirke. Her i bymidten er der lukket af for biler, og man skulle tro, at det også gjaldt for fodgængere. For her var næsten helt tomt, her i middagsheden og så på en lørdag.
Vi cyklede en anden vej hjem og kom igennem vinmarker igen. Her ved siden af er lige et billede af de vindruer, der kan drikkes i Danmark næste år under betegnelsen Vin Cote de Rhone.
Vejret i dag har været meget varmt. Vi har opholdt os i skyggen det meste af dagen og sørget for at få godt med væske.
Søndag den 5. august 2012.
I dag bliver lige så varm. Mindst.
Vi tog bilen og kørte små 50 km. østpå til vinbyen Chateunef de Pape (det betyder Pavens nye slot).
 

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi:
Châteauneuf-du-Pape er fast sammenflettet med pavelig historie. I 1308, pave Clement V , tidligere ærkebiskop af Bordeaux flyttet, pavedømmet til byen Avignon . [ 1 ] Clement V og efterfølgende " Avignon paver "blev siges at være store elskere af vin og gjorde meget for at fremme det i løbet af 70- års varighed af Avignon pavedømmet . På det tidspunkt, vindyrkning omkring byen Avignon var alt andet end strålende. Mens Avignon pavedømmet gjorde meget for at fremme omdømme vine fra Bourgogne , pavedømmet også fremmet vinavl i det omkringliggende område, nærmere bestemt området 5-10 km nord for Avignon , tæt på bredden af Rhône-floden . Forud for Avignon Pavedømmet havde vinavl af området er igangsat og vedligeholdt af biskopper fra Avignon, i vid udstrækning til lokalt forbrug.

Clement V blev efterfulgt af John XXII , der jævnligt drak de vine fra vinmarkerne mod nord, samt Bourgogne vin , og gjorde meget for at forbedre vinsektoren praksis dér. Under John XXII, kom vine fra dette område til at blive kendt som "Vin du Pape", dette udtryk blev senere Châteauneuf-du-Pape. Johannes XXII er også ansvarlig for rejsning den berømte borg, der står som et symbol for appellationen.

Her var vi så heldige, at der netop i denne weekend er middelalderfestival, så her var fyldt med folk, både turister og deltagere, som var klædt ud, som datidens folk så ud.
 

 

 

 

 

 

Her var boder med mad og drikke, og alle vinudsalgene delte godvilligt ud af netop deres vin, selvfølgelig i håb om at den beskænkede købte nogle flasker.
 
Chateunef de Pape er jo en fin og dyr vin. Den dyrkes kun på nogle få udvalgte vinmarker heromkring og består af 13 forskellige druesorter. Druerne skal håndplukkes og håndsorteres, så kun de bedste bliver brugt. Det gør så også vinen langtidsholdbar og derfor kan priserne komme meget højt op. Hernede får man ikke en flaske for under 100 kr.
Her i området er der udelukkende vin på markerne. Jorden er meget meget stenet. Det er større og mindre sten, som engang er blevet slebet i havet eller i floden, og på et tidspunkt er ført herop på stedet. Stenene ligger og bliver varme af solen om dagen, og på den måde har vinrankerne gulvvarme til langt ud på natten.
Stedet hører stadig ind under Cote de Rhone, idet vi stadig befinder os i Rhone-dalen.
 
Denne lille landsby er meget speciel. Her er meget pænt og velholdt, men det skyldes nok, at byen er så kendt som den er.
Og det skyldes, at den nærved liggende storby Avignon var hjemsted for de katolske paver i årene fra 1305 til 1378. De var i landflygtighed fra Italien, og da den daværende pave var franskmand, blev Avignon valgt som hjemsted.
Paverne svedte sikkert også om sommeren i Avignon, og derfor fik de sig et sommerpalads her på bakketoppen over den lille landsby.
En enkelt stor og høj mur står stadig tilbage på toppen. (billede af den er vist ovenfor)

Herunder et vue ud over vinmarkerne og noget af byen.

Landsbyens huse har alle de specielt rødgule tegltage, som ses overalt hernede.

Ellers bestod byen af smalle og stejle brostensbelagte gader.
 

 

SIDEN ER UNDER OPDATERING.