(For)sommerferie 2006.
Turen gik til Kreta fra 09-06-06 til 16-06-06.
Vi havde fået en billig chartertur og kom til at bo på Apt. Top, som er beliggende i Kato Stalos,
6 km. vest for Chania.

Bortset fra det første billede, kan du klikke på billederne og se dem i stort format.
Udsigten fra 1.sal på Apt. Top. Billedet er sammensat af 2.
Her sidder vi på vores altan på Apt Top med en fantastisk udsigt ud over bugten på nordsiden af Kreta
 
Smuk solnedgang fra vores balkon
Aftenstemning ved poolen
Stranden ved Kato Stalos
Busstationen i Chania
Og her det samme sted, netop som solen er forsvundet.
Her er der blevet endnu mørkere.
Kataloget sagde, at der var 800 m. til stranden, men en smutvej bagom swimmingpolen gjorde, at der kun var 200 m
SAMARIAKLØFTEN.
Mandag gik vi i den berømte Samariakløft, Europas længste kløft. Den starter i 1200 m.s højde og ender 16-18 km. længere nede ved havet.
Vi startede med at tage ind til Chania, hvor vi tog en lokalbus fra busstationen. Den kørte op til startstedet.
Vi skal helt derud i tågen zigzag Natursti ned ad bjerget

Hvad med en tur på et æsel?
Ja, nu er vi på topppen, men er vi mon også det, når vi når helt derud i kløften?
I starten foregår det på primitive trappetrin. Det går ret hurtigt nedad på zig-zag stien.
Her kan man se ud i kløften - eller rettere det første af den.

Kommer man til skade eller har man overvurderet sig selv, kan man få resten af turen på æselryg - selvfølgelig mod en passende betaling.
Kløften forude Æsler og mulddyr i rækken af turister En rasteplads undervejs Nerier overalt på det nedre stykke
Her er lige et kik ud i slugten
På rad og række. Stien er så smal, at det er svært at få plads til at "overhale" æslerne.
Nogle af æslerne var dog mulddyr. Her ved een af de 5-6 rastepladser, som findes på ruten. Her kan man hvile sig, komme på toilet og fylde sin vandflaske fra rindende kiledvand. Og det smager lækkert.
Efterhånden som vi kom længere nedad, var der flere og flere neriebuske. Både røde og hvide.
Snart nede ved vandret vandring Stien gik i eller ved siden af resterne af floden Her ligger den forladte bjerglandsby Samaria Henimod det smalle stykke
Nu er vi snart ved at komme ned i vandret terrain, nemlig i det næsten udtørrede flodleje
Flodlejet fulgte vi resten af vejen ned.
Her ligger den forladte bjerglandsby Samaria, som har givet navn til kløften.
Nu kommer vi snart til den smalleste del af kløften
Flot indgang til det smalle stykke Det smalle stykke 300 m. høje klippeskrænter Og kun ca. 3 m. bred på det smalleste sted
Flot med lyset og blomsterne.
Man kan forestille sig, hvordan vandet i floden fosser i stride strømme, når sneen på toppen smelter om foråret.
Ja, der er højt op. Ca. 300 m.
Og på det smalleste sted ikke mere end 3 m. bredt.
Her er vi ved at komme til udgangen af Nationalparken. Det sidste par km. var ikke noget særligt Bunden set fra færgen Samariakløften set fra havet.
Nu er vi næsten ved udgangen af Nationalparken.
Det sidste stykke var fladt og ikke noget særligt at skrive hjem om.
Man kommer ned til den lille by Agia Roumeli, hvorfra det eneste transportmiddel er færgen
Her er vi sejlet fra byen og ser ind i Samariakløften fra vandsiden. Man sejler ca. 1 time til Hora Sfakion, hvorfra man kan tage en lokalbus tilbage til Chania.