Rejse med DaGama Travel til Indien i marts måned 2017.

 

Billederne på denne side + mange flere kan ses i stor størrelse i Onedrive på dette link.

Desuden kan der ses en lille hjemmevideo på Youtube her.

 

Vi havde længe ønsket at se Taj Mahal, det gravmæle i Indien, som er blevet kaldt verdens smukkeste bygning. Det er den, der er billede af herover.

Her er hvad DaGama Travel skriver om rejsen:

"Indiens nordvestlige hjørne har længe tryllebundet de rejsende. De mange romantiske indtryk er her perfekt afstemt til byernes sydende basarer og templernes pragt. Og mødet med de fabelagtige forter og elegante paladser fuldender enhver rejse i dette område. Efter at have udforsket Delhi rejser vi til byen Agra og det mageløse Taj Mahal. Dernæst venter den forladte by Fatehpur Sikri, den enorme trappebrønd Chand Baori, og tigersafari i det enorme Ranthambore reservat, der er kendt for sin store bestand af tigre. Videre kører vi mod den fredfyldte ørken- og pilgrimsby, Pushkar, der betragter verdenen fra ørkenens stillestående vidder.
Rejsen sluttes i Rajasthans hovedstad, Jaipur, den lyserøde by. Her er det kamelvogne og en enkelt elefant, der præger gadebilledet."

13. marts 2017:
Turen foregik med KLM via Kastrup og Amsterdam til Indiens hovedstad Delhi.
Vi ankom midt om natten efter indisk tid, men kl. 20:30 efter vores tid.
Så vi må vente med at se Indiens hovedstad til i morgen.

14. marts 2017:
Vi vågnede op i en eksplosiv storby: Delhi. Der er både en ny og en gammel bydel, og i alt bor der vistnok over 20 mio. mennesker. Det er verdens 5. største by.  Internettet nævner indbyggertallet fra 14 mio. til 23,2 mio., så hvem ved, hvad der er rigtigt.

Det vrimler med mennesker over alt.

Alt virker kaotisk. Lastbiler, varebiler, tusindvis af auto- og cykelrickshaws, hestevogne og studekærrer og enkelte privatbiler og masser af fodgængere, som alle kæmper om deres plads på vejbanen. Alle har stor konkurrence af de mange hellige køer, der går rundt overalt, som om de ejer det hele. De flytter sig ikke, selv om man dytter.

Men alt dette har sin charme, man skal bare lige vænne sig til det. 
 

 

 


Old Delhi med sine smalle gyder, kulørte folkeliv, moskeer og templer.
New Delhi med brede boulevarder, smukke haveanlæg og storslåede bygninger fra den engelske kolonimagts tid.

 

 


Vi var 33 gæster og havde under hele rejsen en bus stillet til rådighed. Vi blev professionelt hjulpet af den dygtige medbragte guide Martin K. Thomsen, som fortjener al den ros der kan gives.

 

 

 

 

 Vi startede dagen med at køre ind til Old Delhi, hvor første besøgssted de smalle gader og den hektiske basar omkring den store moské Jama Mashid.

Moskeen har plads til 25.000 bedende i den store åbne gård. Den er bygget i  1600 tallet.
Det var forbudt for "ikke rettroende" at komme ind i bygningerne, så vi nød de flotte bygninger og det dejlige vejr udenfor.


 


 



 

 

 

Bagefter var vi lidt rundt i kvarterets myldrende smågader og basarer - i Cykelrichshaws.

 

 

 


 



 

 

 

Derfra kørte vi til New Delhi ad brede boulevarder og forbi mange pragtvillaer og flotte templer.

 

 

 

 


 

 

 

 

Her ses India Gate, som er et stort mindesmærke over de mange faldne indiske soldater under 1. verdenskrig.

 

 

 

 


 



Vi besøgte dette flotte tempel ved navn Gurudwara Bangla Sahib. (Den hvide bygning i baggrunden)

Det er sikhernes gyldne tempel, hvor vi så de forsekellige afdelinger.

Indvendigt som udvendigt er alt meget velholdt og prangende.

Sikher er dem, der går med turban. Det gør de fordi de ikke må klippe deres hår, men skal gemme det under turbanen.
 


 

 

 

 

Her er indgangen til templet, og alle os gæster måtte også dække vores hår. Vi fik udleveret småklude, som vi så kunne binde om hovedet.

 

 

 





 

 

Indenfor er der bl.a. et meget stort folkekøkken, hvor mange medarbejdere er beskæftiget med at lave mad.

Man kan bespise op til 30.000 mennesker om dagen.

Så det er ikke uden grund, at gryderne har en noget stor størrelse.


 


 

 



 

 

Og her er vi så i spisesalen, hvor folk sidder på gulvet og får serveret maden på blikbakker.

Maden er gratis, og alle kan komme og få mad.

Så kan også de fattige få noget at spise, hvis de altså har penge til bussen derud.

 

 

 


 

Intet går til spilde efter sådan et måltid.

Det siges at en fjerdedel af Indiens affald, spises af dyr.

Køer, grise og aber roder side om side i affaldsdyngerne.

Selv om der findes affaldscontainere hjælper det ikke ret meget. For de bliver sjældent tømt, og så flyder det det hele ved siden af.



 

 

Dagens sidste stop var dette Birla-Tempel. Det ligner et stykke eventyrlig konditor-kunst.

Det blev indviet af "Indiens Fader" Mahatma Gandhi i 1938, og han havde betinget sig, at alle, uanset kaste, kunne få adgang til helligdommen.

Martin fortalte godt og levende om Indiens guder og kaster, og om hvordan inderne levede side om side med dem alle sammen.

Under hele ferien fik vi dagligt fortalt et lille afsnit om dette.

Vil du vide mere om kaster og guder, må du søge  på internettet.
En ting er jo at få det fortalt - en anden ting er at huske det.

I Delhi boede vi på The Muse Sarovar Portico Kapashera, som ligger nær lufthavnen.

Hele turen var med helpension. Morgenmad spiste vi på hotellerne og frokost og middag blev spist forskellige steder. Alle steder som buffet. Det var meget vegetarmad, men også lidt kød. (Kylling hver dag).

15. marts 2017:
Tidligt op og af sted til næste besøgssted: byen Agra godt 200 km. syd for Delhi.
P.g.a. trafikken tager det dog 4-5 timer, selv om vi kørte på 3 sporet motorvej. Der er masser af kæmpestore lastbiler, og af og til også en hestevogn. Flere steder kom der også biler eller traktorer i modsat retning (spøvelsesbilister), men dog i det inderste spor.
Et sted så vi endda en hellig ko ligge og hvile sig lige midt i 3. spor, med bilerne susende forbi. Den var ligeglad.
Alt bliver accepteret, men hastigheden kom sjældent op på 80 km/t. Så vi brugte mange timer i bussen på hele turen.

   

 

 

 

Disse lastbiler er kun nogle af de små.


 


 

Undervejs til Agra holdt vi ind i pilgrimsbyen Mathura, som har knap 1/2 mio. indbyggere.
Det er en sædvanlig provinsby med mylder alle vegne i de smalle gader. Og møjbeskidt og rodet.

 

 

Gadebillede fra byen.

 

 



 

 

 

Der kan være mange personer og godt i sådan en lille trehjuler.

 

 

 


 

 

 

Her rodes efter spiseligt i og ved en overfyldt skraldespand, både af aber, grise og hellige køer.

 

 

 

 

 

 

 



 

 

 

Her er vi nede ved floden, hvor inderne foretager sig de religiøse afvaskninger.

 

 

 


 

 

 

 

 

 

Og ved siden af har denne barber udendørs salon.

 

 

 


 

 

 

 

Her får vi the ved en strandbar.

Husk endelig at vaske hænder - formanede Martin os meget jævnligt, og det er vist også nødvendigt at gøre det.

Kun een gæst fik lidt maveforgiftning på hele turen.


 

 

Endelig nåede vi til Agra. Det første sted vi besøgte var Det Røde Fort midt i byen. Det er fra 15-1600 tallet, hvor byen var hovedstad i Indien. Herfra regerede stormogulerne deres rige. Fortet Er bygget næsten udelukkende af de røde sandsten, som er rimeligt nemme at bearbejde, og som der findes masser af i Indien.

 

 

 

Alt er meget flot udført og vi beså mange paladser, audienshaller, gårdhaver og springvand, som alt så velholdt ud i de røde nuancer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 


 



 

 

 

 

 



 


 

 

 

 

 

 

Dog er fortets moske bygget i hvid marmor og er også meget flot.

 

 

 

 

 

 

 

Fra et vindue i fort-muren er der udsigt til det fantastiske Taj Mahal, 3-5 km. borte ved en krumning på Yamuna-floden

 

 

Og det er så Ella Lysholm, der lige har taget et kik derud.

Efter besøg i fortet, kørte vi ud til Taj Mahal.

 

 

 

 

Dette er kun indgangsporten til Taj Mahal.
Imponerende af en dør at være.

 

 

 


 

 

 

 

 

 

Indgangsbygningen set inde fra.

 

 

 

 


 


Og her ser vi så endelig Taj Mahal.

Dette fabelagtige monument, som er kendt som verdens smukkeste bygning.

Taj Mahal:
"Når min Mumtaz vågner op fra de døde på opstandelsens dag, skal hun ikke tage nogen steder hen. Hun skal allerede være i paradis." Sådan forklarede stormogulen Shah Jahan sine visioner for Taj Mahal for arkitekten tilbage i 1631. Hans elskede kone var død under fødslen af deres 14. barn, og intet gravmæle kunne være smukt nok til hende.
Og måske er Taj Mahal simpelthen det smukkeste bygningsværk i verden – i hvert fald er det blandt de såkaldte syv moderne vidundere, der blev udpeget ved en internetafstemning i 2007.
Og stormogulen og hans folk kom ikke sovende til det. Gravmælet blev bygget på bare 22 år med en ufattelig kraftpræstation af både ingeniører, arkitekter og kunsthåndværkere. 20.000 mand var i sving, mange af dem højtuddannede specialister fra udlandet. Også 1.000 elefanter måtte på arbejde for at slæbe den hvide marmor fra Rajastan til Agra.
Taj Mahal er på én gang ekstravagant og overdådigt og samtidig enkelt og poetisk. Overalt i den funklende hvide marmor er der indlagt et vidunderligt mønster af svulmende vinranker og blide blomster formet af jadesten, turkiser, koraller, safirer og jaspis fra alverdens lande.

Bygningen er fuldstændig symetrisk og indeholder kun een ting:
hustruens sakrofæ. Så det hele er reelt kun et mausolæum.

Man kan skimte den moske, der også blev opført til venstre for Taj Mahal, og en lignende bygning blev også bygget på højre side.

Bygningen blev påbegyndt i 1632 og arbejdet blev udført af 20.000 mænd fra hele Asien. Den stod færdig i 1653.
Der blev importeret marmor, kostbare sten af onyx, ametyst, malakie, lapis lazuli, turkiser, jade krystal og perlemor, som alt blev brugt til udsmykning af bygningen.

Marmor bliver med tiden beskidt, og der foregår hele tiden afrensning, så det smukke ydre kan bevares. Derfor er der stillads om det ene tårn.
På grund af forureningen, har man forbudt forbrændingsmotorer i nærheden af komplekset. Der må kun benyttes el-køretøjer.

Efter at have set solnedgangen ved Taj Mahal, kørte vi til Hotel Clarks Shiraz, hvor vi var indkvarteret for natten og blev beværtet til middag og morgenkomplet.


16. marts 2017.

I dag skal vi videre til Tigerreservatet, som ligger omkring 300 km. mod sydvest.

En lang tur, men her i ørken-staten Rajasthan, er der meget farverigt at se fra bussens vinduer.
Graciøse kvinder, iført gule eller knaldrøde sarier og bimlende ankelringe henter vand ved brønden eller sidder ude i kornmarkerne og høster hvede med segl. Befolkningen er efterkommere af de stolte rajputter, som engang havde opdelt området i en mængde små fyrstestater.

Efter 50 km. gjorde vi holdt i byen Fatepur Sikri, som i 1569 blev bygget af stormogulen Akbar den Store. Efter kun 16 år, blev byen imidlertid forladt og hovedstaden rykket et andet sted hen.

 

 

 

 

 

Her er vi så indenfor murene i hovedstaden Fatepur Sikri.

Også her har man benyttet de røde sandsten til byggeriet.

 


 

 

 

 

Denne flotte søjle er udhugget i eet klippe-stykke. Fantastisk arbejde.

 

 

 

 

 

 

 

Dette "bord" og aftegningerne på gulvet er en slags spil.

Fyrsterne kunne sidde oppe på tribunen bagved, hvorfra de fik slaver til at kaste terninger på bordet.
Derefter "slog de sig" så frem i felterne, og på et tidspunkt var de heldige at ramme et felt, hvor der i forvejen var blevet anbragt en Geisha (en slags slave-prostitueret), som de så vandt fornøjelsen af bagefter.

 

 

 

 

20 km. til næste stop: Bharatpur, hvor vi spiste frokost og bagefter var på cykeltaxa ud i fuglereservatet Keoladeo Ghana.

Dette store øde område besøges i nutiden af en masse trækfugle fra hele Asien. Og her er også mange andre dyr, så som krokodiller, hjorte, varaner o.s.v.

 

 

 

Her er vi på vej ud i området  med en spinkel inder som motor på cykeltaxaen. Han var nu sur, fordi han synes han fik for lidt drikkepenge af os, selv om Martin havde givet alle sammen deres andel.

 

 


 

 

 

 

 

Gæs af denne art siges at være den fugl, har den højeste flyvehøjde. Den flyver nemlig over Himalaya-bjergkæden, som er 8 km. høj.

 

 

 

 

 

Næste stop 100 km. fremme var: En helt fantastisk oplevelse.

I en lille landsby ved navn Chand Baori (formentlig opkaldt efter brønden), blev der i 600-tallet her gravet en brønd.

 

 

 

Men ikke en almindelig brønd. Kong Chanda af Nikumbh-dynastiet fik bygget denne firkantede brønd, der langs siderne er beklædt med 3500 trappetrin, der fører 30 meter ned til et stort bassin med smaragdgrønt vand. Det var et ideelt sted at blive afkølet her i Rajasthans varme klima.

I bygningerne på den ene langside var der badstuer og omklædningsrum, ligesom der også var skyggefulde altaner.

 

 

 

Disse 2 billeder taler vist for sig selv.

Vi fik ikke lov til at gå de 13 etager ned til vandet, og det var vist godt nok. For siderne er stejle, og der er ikke rækværk nogen steder.

 

 

 

 

 

 

 

 

Uden for brønden fik vi the ved en vejbod. Nysgerrige indere og børn flokkedes omkring os.

Og pludselig gav denne lille gut sig til at lave trykkekunster for os.

Og han lavede et godt og sjovt show for os, og fortjente da også en posefuld drikkepenge.

 

 

 

 

 

 

 

Og se lige, hvor glad han blev for det.

 

 

 

 

 

Næste stop er så dagens endemål, RanthamboreTigerreservat.

Her i det store reservat lever der stadig 60 vildtlevende tigre, og der er ikke hegn omkring nogen steder.
Men tigre bryder sig ikke om mennesker, så de gemmer sig og færdes næsten hele tiden alene i hvert sit territorium.

Lad mig bare sige det med det samme: Vi så ingen tiger. Men vi så spor efter dem på de støvede veje. Hvis det da ikke bare er aftryk der er lavet af en form - for turisternes skyld.

Vi så masser af dyr i reservatet, hvor vi første gang var inde sent eftermiddag. Vi blev kørt rundt i åbne lastbiler, og vi blev godt og grundigt rystet sammen.

Vi holdt, når guiden fik øje på specielle dyr, og vi fik dem udpeget.

 

Her er vi klar til at køre ind i reservatet med en guide stående som vejleder.

 

 

 

 


 

 

 

 

 

Rådyr og antiloper var der alle steder. Og de var ikke sky. De blev roligt stående enkeltvis eller i store flokke, selv om vi kørte larmende lige forbi dem.

 

 

 

 

 

 

 

 

Påfugle lever vildt i Indien - som det eneste land i verden.

Denne her ser noget stolt ud.

 

 

 

 

 

 

Disse små jordegern er alle steder vi kom i Indien. De er som regel meget tamme og spiser gerne af hånden.

 

 

 


 


 

 

 

Med en 30 x zoom på mit kamera fik jeg et billede af 2 hvilende sjakaler.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her kikke vi ud over eet af de åbne områder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Og på bredden lå denne store krokodille.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Og denne lille familie fulgte godt med i, hvad det nu lige var, der kørte forbi.

 

 


 

 

 

 

 

Efter turen ud i tigerreservatet blev vi indkvarteret på dette hotel: Raj Palace Resort. Lidt primitivt hotel, men der var en dejlig pool og en dejlig afslappet stemning.

 

 

 

 

 

 

17. marts 2017.

 

 

Næste morgen kørte vi igen ud i tigerreservatet.

Vi blev ved indgangen mødt af denne skabning, som nærmest ligner en sur gammel mand.

 

 

 


 

 

 

 

Heller ingen tiger på denne tur. Men der var meget andet at se på.

Bl.a dette træ, som efterhånden fyldte meget på jordoverfladen med sine nedadgående grene, som gror ned og bliver til rødder.

 


 

 

 

 

 

 

Det er faktisk bier på billedet her.

Et typisk trope-bistade.

Det er sorte bier, der sidder overalt udenpå kuben.


 


 

 

 

 

 

Denne ugle sad i et hul i et træ og så fuldstændig ligeglad ud.

 

 

 

 


 

 

 

Flot der den da ud.

Måske er det en spætte af en slags.

 

 

 

 

 

 

 

Sidste billede fra tigerreservatet.

På toppen af klipperne i baggrunden var der bygget et fort med kilometerlange mure langs klippekanterne.
Det er Ranthambore Fort, som vi dog ikke var oppe at kikke nærmere på.

 

Resten af formiddagen slappede vi af på hotellet. Det var dejligt at ligge i en solseng ved poolkanten.


 

18. marts 2017:
I dag skal vi videre til Pushkar. Det er kun en kort tur i dag: ca. 250 km. med middagspause på en restaurant på halvvejen.

 

 

Inden vi kørte gik vi en tur i byen. Et sted fik vi øje på denne lille fugl. Og lille er den kun 5-7 cm. fra næb til halespids. Den ligner måske en Colibri, men den kunne ikke stå stille under flyvningen for at suge nektar.

Flot var den i hvert fald.


 

 

 

 

 

På køreturene hernede var der undervejs noget at kikke på overalt.

Her så vi kvinder ligge på række på knæ og høste hvede med segl og binde det sammen til neg.

 

 

 



 

 

 

Og her måtte vi holde tilbage for en flok kameler.

Nej - det er vist dromedarer, for de har kun 1 pukkel.

 

 

 



 

 

 

 

 

 

Så kom de da ind til siden, så vi kunne komme forbi.
Her var både store og små dromedarer.

 

 



 


 

 

Disse hytter bliver brugt til at opbevare ko-kager i.

De samler køernes efterladenskaber sammen, former dem med de bare hænder til noget der ligner tykke pazzaer, hvorefter de bliver lagt til tørre rundt omkring. De ses her på jorddyngerne.

 

 


 

 

 

 

 

 

 

Her er et par billeder af forretningslivet langs vejene.

Primitivt, men sådan ser der ud overalt, hvor der er mennesker.


 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi kom også forbi en skole, hvor man kan se, at både piger og drenge går i skoleuniform. Dem får de af skolen, men kun 2 gange i deres skoletid.

 

 

 

 

 

Vi ankom til Pushkar og blev indkvarteret lidt udenfor byen på Pushkar Resorts, som er et rigtigt dejligt hotel med park og pool og små bungalows.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her er 3 billeder fra hotellet og parken.

 

 

 



 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Derefter kørte vi ned i byen til den hellige sø.

Byen ligger midt i en smal tør dal og omkring en hellig sø. Her er en afslappende atmosfære, som er noget anderledes end det, vi indtil nu har mødt i Indien. Her er også temmelig mange vesterlændinge - specielt mange hippi-agtige med langt beskidt hår og en joint i munden. Byen er vist kendt af alle backpackere.

Byen er især kendt for sit store kvæg- og kamelmarked, som dog først finder sted ved novembers fuldmåne. Så kommer der tusindvis af både dyr og mennesker.
Resten af året er det stort set en rolig og fredelig by.
Søen er een af Indiens helligste, så det er en vigtig pilgrimsby, som alle rettroende hinduer skal besøge mindst een gang i deres liv.
Ved slutningen af monsunen er søens vandstand på sit højeste, hvor de mange helligdomme spejler sig på majestætisk vis i søens vandspejl.
Pilgrimme ankommer til byen i tusindtal for at gå ned søens bredder, og der fremsige deres bønner (Pujas) til guderne og rense sig i det hellige vand.
Året rundt sker alt omkring de mange templer og 52 ghatter (trapper), der leder ned til søen.
Her kommer Indiens religiøsitet til fuld udfoldelse.

Vi kikkede os lidt rundt i byen på egen hånd, og i morgen går guiden med os.
Om aftenen spiste vi hjemme på hotellet.

19. marts 2017.

Da vi havde spist morgenmad gik vi udenfor hotellet.

 

 

Herude holdt der nu en hel kamelkaravane, d..v.s. dromedarer med hver en efterspændt jumpegik-lignende vogn.
 

Vi blev sat 2 i hver og blev kørt ud til en nærliggende arabisk landsby.

 


 

 

 

 

 

Stolt ser den ud - og opførte sig også sådan.

 

 

 

 

 


 


 

 

Landsbyen hedder Aaram Baagh og ligger kun et par km. fra hotellet.
 

Her besøger vi skolen, hvor børnene flokkedes omkring vores indiske guide Diwarka. Børnene sang og dansede lidt for os.

Det er lørdag i dag, så børnene har fri fra skole.

 


 

 

 

Byens indbyggere var nysgerrige. De lever et simpelt liv et lille sted, hvor veje og stier blot er jordstampet, og da det havde regnet i nat, var der meget smattet og beskidt.

 

 


 

 

 

 

 

 

Her i en ko-gård kan man se, hvordan kokasserne ligger til tørre på muren.

De bliver senere brugt til gødning på marken, eller til brændsel under gryderne. Langtfra alle husstande ejer end ikke et gasapparat.


 

 


 

 

 

Ja - det går snilt på en 4 personers sedan.

 

 

 

 

 

 

 

 

Efter frokost på hotellet kørte vi ned i byen igen.
 

Her er nogle billeder fra byen.

Hovedgaden - næsten gågade - var var fyldt med mennesker, og det var der også i byens Brahma-tempel, som vi var inde at se.

Ellers slentrede vi bare rundt.


 

 

 


Flotte paladser langs søbredden.

 

Det er ikke muligt at sætte sig ind på en cafe eller fortovsrestaurant for at få en øl eller anden opkvikker, for sådanne så vi overhovedet ikke på hele turen.

Gadekøkner var der alle steder, men dem turde vi ikke spise noget ved. Deres bakterier kender vist ikke os - eller også er det omvendt, men en mavepine kan man meget led pådrage sig sådanne steder.

 

 

 


 

 

Supermarkeder så vi heller ingen af, og kun et enkelt sted så vi en garage-butik, der solgte spiritus. Men de havde ikke mange kunder.

 

I bjergene omkring byen er der mange templer for forskellige af deres guder.

Der skulle være omkring 400 deroppe.

 


 

Gudedyrkelse så vi mange steder. Både passiv (som billedet) og levende tilbedelse.
Ella og jeg gik en tur rundt om søen. Martin havde advaret om de mange præster, der gik rundt dernede og var temmelig påtrængende for at få lov til at velsigne os (og efterfølgende få det betalt).Vi mødte da også een, der var meget aggressiv.
Vi lod os overtale for oplevelsens skyld, og de næste 5-10 min. gennemgik vi ritualerne. Det var med blomster og en masse ord, som vi ikke forstod. Vi synes nu ikke at han behandlede os særligt godt, så han fik kun det, der svarer til 10 kr. fra hver af os. Det var han bestemt ikke tilfreds med. Så vendte ham ryggen og gik.

 

 

 

I østenden af søen fandt vi en åben udendørs cafe ved byens lille torv.
Vi købte kaffe og slappede af og ventede på solnedgangen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Et tromme-band spillede rytmisk, og de var da ret gode.

Kvinden på billedet var vist nærmest i trance - eller påvirket. Hun vrikkede rundt i mere end en time.

Efterhånden som solnedgangen nærmede sig, kom der flere og flere mennesker til det lille torv.


 

 

 


 

 

 

 

Og så blev det tid til solnedgangen i den anden ende af søen.

 

 

 

 

 

 

 

 

Efter aftensmaden hjemme på hotellet var der underholdning på plænen udenfor.

En fløjtespiller og nogle trommespillere spillede indisk musik, medens et par flot ekviperede kvinder dansede for os.

 

 

 

20. marts 2017.
I dag skal vi køre videre til den lyserøde by Jaipur. En tur på ca. 150 km.
Efter ankomsten før middag, blev vi indlogeret på Hotel Park Regis.

 

Jaipur bliver kaldt den lyserøde by, fordi maharajaen Sawai Ram Sing, for at fejre besøget af den britiske prind Albert i år 1853 malede de krenelerede bymure omkring byen terrakottarøde.

Lige siden har farven været fremherskende.

 

Dog ikke dette palads.

 

 


 

 

 

Her ses et andet palads i byen lige udenfor byens usædvanlige astronomiske observatorium.

 

 

 


 

 

 

 

 

Her er vi inde i observatorium.et, som blev opført lavet i 1800-tallet.

Her er muret diverse apparater - større og mindre, som hver især kunne mange ting. Bl.a. vise tiden med 2 min.s nøjagtighed. Andre kunne noget om stjernetegn o.s.v.

Alt det kender jeg ikke så meget til, at jeg vil skrive om det.


 


 


 

Vi var også inde at se et flot palads. Husker ikke hvad det hed. Herinde beså vi bl.a. en større våbenudstilling med gamle våben.

 

 

 

 


 

 

 

 

 

Ved indgangen så vi også en del af de sølvvarer som den tidligere ejer var i besiddelse af.

Bl.a. denne - verdens største sølvbeholder.

Den brugte han, når han var ude at rejse og ville have sit eget badevand med sig.

 

 



 

 

Her i gaderne flød det også med affald.

Se lige dette udtørrede flodleje. Hvor tror I alle plasticposerne bliver af, når monsumen sende tonsvis af vand gennem floden?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tæppeproduktion og salg var vi også inde at se.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det lykkedes da også en meget talende salgsassistent at få solgt 3-5 tæpper til ikke helt billige priser.

 

 

 

 

 

 

21. marts 2017.

 

I dag skal vi op på bjergsiden for at se Amber Paladset og fort.

Vi blev kørt ud til "Sejrsporten" Jai Pol, og herfra foregik opstigningen til fortet og paladserne på elefantryg.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bemærk, at selv elefanterne har venstrekørsel her i Indien.

 

 

 

 

 

 

 

 

Oppe fra fortet var der en god udsigt ned til de ærede beboeres afslapningsområde, med flotte haver og en dejlig beliggenhed omkring floden.

 

 

 

 

 

 

 

 

Dette sted var engang hovedstad for Kachha-waharajputterne, som var en gruppe af hinduer, der underkastede sig de stormogulske overherrer.

Her blev så bygget dette pragtfulde palads med fornem udsmykning af vægmalerier, udskårne vinduesskærme og flot stukarbejde.

Her står vi i den smukke spejlglassal, som er blevet brugt som audiens-sal.

 

 

 

 

 

Og her lige et billede af forfatteren og fruen, Poul og Ella,  der den dag var i audiens hos - tja, hvem var det nu lige det var.

 

Længere oppe ad bjerget, men indenfor forsvarsmuren, ligger byens Nahagarh Fort, hvor byens forsvarstropper har holdt til.

Der var vi ikke oppe.

 


 

 

 

 

Efter besøget kørte vi igen ned i Jaipur, der nu om dage er hovedstad i staten Rajasthan. Det er en storby med små 3 mio. indbyggere, og det er et stort virvar nede i gaderne. Det er svært at komme over på den anden side af gaden p.g.a. den tætte og kaotiske trafik.
 


 

 

 

 

Vi gik lidt rundt på egen hånd, og vi fandt ud af, at der trods alt er lidt system i gaderne.
Boderne i den ene gade handlede med sølvvarer, i den anden var der grøntsager og i en tredje var der beklædning, og i en fjerde var der krydderier.
Alle butikker var ganske små og ingen steder var personalet påtrængende. Ingen "Special price for You", som man møder mange andre steder.

 

 

 

 

Flotte tørklæder i mange farver blev indkøbt til venner og bekendte derhjemme.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Uden at nogen fra selskabet var blevet væk i virvaret, mødtes vi igen ved afsætningsstedet: Det fantastisk flotte Vindenes Palads.

Det er en 5 etages facade bygget i 1760, hvor de adelige konkubiner kunne betragte gadelivet fra deres skjul bag de fint udskårne skærme, der dækker vinduerne.

 

 

 

 

Efter at at være blevet fyldt med indtryk og med larm og virvar, kørte vi tilbage til hotellet og slappede af, indtil efter aftensmaden, hvor vi påbegyndte de sidste 250 km. tilbage til Delhi.

I Delhi holdt vi til på et hotel, indtil vi nogle timer senere - omkring midnatstid - skulle flyve hjem til Danmark.
Vi havde 4-5 værelser, så alle kunne få sig vasket, nettet og omklædt til rejsetøj uden korte bukser og korte trøjer. For det er nok noget koldere, når vi efter 7 timer 3 kvarters flyvning lander i Amsterdam, og senere igen i København den 22. marts 2017.

Undskyld for eventuelle stave- og slåfejl og grammatiske unøjagtigheder.

Tak for en god og interessant rejse til Indiens Juvel.

Det siger vi til DaGama Travel (for perfekt udført rejseprogram og perfekt guide Martin K. Thomsen),
og til alle, der var med på turen (for behageligt og disciplineret selskab).

Så hvorfor ikke bringe et gruppebillede af rejsegruppen her til sidst:

NB: Du kan se billederne fra denne side i stor størrelse + flere på dette link
De ligger i skyen på OneDrive. Klik blot på 1. lille billede og se det i stort format. Klik næste.
Klik evt. på det lille i i cirkel i øverste højre hjørne for at se, hvad billedet viser.

Husk også, at du kan se lidt hjemmevideo fra turen på dette link.

 

Her ses ruten vi kørte.

Ialt omkring 1500 km. + diverse småture.