Lidt om landet Indonesien.
Retur til forsiden.| Ørige og republik i Sydøstasien. Landegrænserne er på Kalimantan (Borneo) til Malaysia (Sarawak og Sabah) og på Ny Guinea til Papua Ny Guinea. Landet omfatter bl.a. Sumatra, Java, Kalimantan (Borneo) og Sulawesi (Celebes). Desuden mindre øer som Bali, Lombok og Timor. Derudover 13.670 andre øer. Selv om landet omfatter store dele af verdens anden- og tredjestørste øer (Ny Guinea og Kalimantan), bor størstedelen af befolkningen på Java, der kun dækker 6,5 % af republikkens areal. Hovedstad er Djakarta (8,2 mio. indb., med forstæder 11,5 mio. Areal: 1.919.443km2. Over halvdelen af landet består af tropisk regnskov. Stats- og regeringschef: Jusuf Habibie (fra 1998). Politisk system: Autoritaer nationalistisk republik. Eksport: Træ, olie, gummi, kaffe, flydende naturgas, mineraler - herunder kobber og tin - palmeolie, te, tobak, peber, træprodukter, færdigvarer, fiskeriprodukter. Møntenhed: Rupiah. Befolkning: 194.600.000 (incl. 300 etniske grupper); tilvækst 1,7 % p. a. Indonesien er befolkningsmæssigt verdens fjerdestørste land, kun overgået af Kina, Indien og USA. Har verdens største muslimske befolkning; Java er et af verdens tættest befolkede områder. Sprog: Bahasa Indonesia (officielt), tæt beslægtet med malayisk; der er over 583 regionalsprog og –dialekter. Javanesisk er det mest talte lokalsprog. Der tales også hollandsk. Religioner: Muslimer 88 %, kristne 10 %, buddhister og hinduer 2 % (den fortsatte udbredelse af kristendom har i sammenhæng med islamisk vækkelse ført til kraftigere religiøse spændinger). Historie: Beg. af 17. årh.: Hollandske Ostindiske Kompagni indledte erobring af øerne. 1816: Hollandsk koloni. 1942: Besat af Japan. Nationalistisk marionetregering indsat. 1945: Japansk overgivelse; nationalisterne erklærede uafhængighed under Ahmed Sukarno. 1949: Formel afgivelse af hollandsk suverænitet. 1950: Fællesforfatning indført. 1963: Vestlige Ny Guinea (Irian Jaya) afgivet af Holland. 1965-66: Kommunistisk kupforsøg; general Suharto gennemtvang nødregime, der førte til mange hundrede tusinder indoneseres død. 1968: Suharto præsident i stedet for Sukarno. Overtog allerede magten 1966. 1975: Guerillaer, der kæmpede for uafhængighed for Syd-Maluku, kaprede og besatte det indonesiske konsulat i Holland. Tog vestlige gidsler. 1976: Tvangsannektering af den tidligere portugisiske koloni Øst-Timor; 200.000 af en befolkning på 700.000 døde under den efterfølgende borgerkrig. 1984: Optrapning af folkeflytninger meddelt. 1986: Javanesere i stort tal tvangsflyttet til tyndt befolkede ydre øer, især Irian Jaya, som led i folkeflytningsprogrammet. 1989: Udlandsgælden oppe på 50 mia. vestlige kreditorer tilbød bistand på betingelse af, at der blev givet udenlandske selskaber koncessioner; spareforanstaltninger indført. 1991: Igangsættelse af demokrati-for a for at fremme politisk dialog. Massakre på Øst-Timor. 1992: Det regerende Golkarparti genvalgt. Øst-Timoransk oprørsleder anholdt; over 1.000 oprørere overgav sig. 1993: Præsident Suharto genvalgt til sjette embedsperiode i træk; første civile leder af Golkar indsat. 1994: Sukarnos datter, Magawati, valgt til leder af PDI. 1998: Marts: Suharto genvalgt til syvende embedsperiode. Maj: voksende uroligheder som følge af det økonomiske kaos tvang Suharto til at træde tilbage. Han udpegede vicepræsident Jusuf Habibie til ny præsident. |