Skoda Octavia Reward, 1,9 TDI.

Køb af campingvogn gjorde, at vi måtte have en lidt større bil. Fabiaen var ikke stærk nok, synes vi, selv om det er en lille campingvogn.

Vi valgte Fabiaens storebror, Octavia, og denne gang en diesel, som har noget mere trækkræft.
Det er en 1,9 VW dieselmotor med 105 hk og 250 Nm. Så den får ingen problemer med campingvognen.

Vi fandt den brugte bil hos Citroenforhandleren i Vejle, som havde den til salg for 171.480 kr. Incl. leveringsomkostninger og 4 nye ekstra sommerdæk (der sad gode vinterdæk på bilen, og dem beholder vi også).
Da vi havde solgt Fabiaen privat, var det ren handel, og vi fik da også slået 10.000 kr. af prisen.
Bilen har kørt 79.000 kr. og er med både vinterdæk og nye sommerdæk.

Reward-modellen er en Ambiente med lidt ekstraudstyr, så som regnsensor, sportssæder, læderrat og aut. nedblændelig bakspejl. Desuden indbyggede skyggegardiner ved bagruderne.

Vi håber vi bliver glade for den.

Vi handlede 04-07-2012.

Her er, hvad forhandleren skrev om bilen på Bilbasen:

Sølvmetal airc., køl i handskerum, fjernb. c.lås, fartpilot, startspærre, auto. nedbl. bakspejl, udv. temp. måler, regnsensor, sædevarme, højdejust. forsæde, 4x el-ruder, el-spejle m/varme, cd/radio, isofix, splitbagsæde, læderrat, tågelygter, 6 airbags, abs, esp, servo, indfarvede kofangere, service ok, træk, flot bil...skal ses!

 

Skoda Octavia Reward, 1,9 TDI, årgang 2008.